- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
44

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Theodorus: Baade-Og. En Nutidsbetragtning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

længst tilbagelagt Periode af Verdenshistorien. Omvendt ere
Ateisterne ingenlunde saa taabelige, at de indskrænke Naturlovene
til de for os bekendte Love; de indrømme gærne, at der er flere
Ting mellem Himmel og Jord, end vi ane, idet Naturlovene
have et Omfang og en Rækkevidde, som vi mangle Ævnen til at
overskue.

Men nu de rene Materialister! I alt Fald om dem maa
man vel have Lov til at paastaa, at de have et helt Standpunkt,
som sætter et svælgende Dyb mellem dem og den øvrige
Men-. neskehed. Aldeles ikke; ogsaa disse ere halve. En fuldstændig
Fornægtelse af Aanden er kun mulig paa Papiret og i Munden.
Det er intet Menneske givet at stille sig udenfor den
menneskelige Natur, og til denne hører nu én Gang Aanden med som et
uundgaaeligt Element. Den, som vil afskaffe Aanden, nødes
derfor ved en besynderlig Ironi til med det samme at bekræfte den,
efterdi han alene kan udføre sit Forehavende ved Hjælp af
Tanker og Lidenskaber, altsaa ved Hjælp af noget, som selv falder
ind under det aandelige.

Kort sagt: det gaar i Filosofiens og Religionens Rige lige
som i Naturen, der frembyder en Uendelighed af lavere og højere
Former med Overgange fra den ene Form til den anden, men
som paa intet Sted kender noget til voldsomme Brud og absolute
Modsætninger.

Med Hensyn til det æstetiske Enten-Eller kan jeg fatte mig
i endnu større Korthed; der behøves ikke mange Ord for at
paavise, at man ikke har Lov til at sige: enten Poesi eller Realisme.
Naturligvis er Digt ikke enstydig med Virkelighed. Ved
Virkelighed menes Verden saaledes, som den opfattes af og viser sig for
os Mennesker, som vi ere flest. Men om Digteren gælder, at han
hører, sér, føler, sanser skarpere og finere end almindelige
dødelige, at han derhos er gennemrystet af oprindelige, kraftige
Stemninger og Lidenskaber, og at han endelig, støttet af en levende
Indbildningskraft, mægter frit at tumle med de Elementer, hvoraf
Tilværelsen er sammensat, saa at de indgaa andre Forbindelser
end dem, hvori de umiddelbart staa. Men hvorledes man end
vender og drejer Sagen, saa er og bliver Poesi Udtrykket for den
Genklang, som den virkelige Verden finder i en virkelig Sjæl. Og
herpaa er det just, at Digterens Betydning beror. Han lærer os
at opdage, hvad der ellers vilde undgaa vort svage Syns
Opmærksomhed; han vækker de slumrende Følelser og bringer de Frø,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free