- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
46

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Theodorus: Baade-Og. En Nutidsbetragtning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

sit rette Navn og være enige om, at det, De attraa, er en stærk
Statsmagt, som er i Hænderne paa de besiddende og navnlig paa
de intelligente, til hvilke De selv høre, og, at, naar De ønsker
denne Tanke gennemført under Kongedømmets Form, da er
Grunden udelukkende den, at Kongedømmet fra Arilds Tid har
hersket i Danmark og ved sin hele Fortid afgiver Garantien for,
at dets Styrke vil være et med Deres egen Stands Styrke. Hvis
De nu dertil føjede Ønsket om Afskaffelsen af Grundloven og
Oprettelsen af en fornuftig Enevælde, saa at den i det højeste blev
begrænset af en raadgivende Forsamling, hvortil Godsejere,
Professorer, Biskopper og Stiftamtmænd have Adgang, saa vilde jeg
kunne have begrebet, at De betegne Deres Standpunkt som helt,
skønt jeg heller ikke da vilde have synderlig Vanskelighed ved
at udfinde den Halvhed, som nu én Gang er uadskillelig fra alt
menneskeligt. Men saa vidt vove De Dem jo ikke, i det mindste
ikke i Deres Udtalelser: Deres Ordfører talte varmt og hjærtelig
for Grundloven, men »vel at mærke«, som han udtrykte sig, »for
den hele, uforfalskede Grundlov«. Især betonede han kraftig
Kongens Frihed til at vælge til Ministre, hvem han vil. Denne
Frihed maa, hed det, for enhver Pris bevares »hel og ubeskaaren«,
og saa et Øjeblik efter paatog han sig selv at halvere den hele
Frihed, i det han nemlig lejlighedsvis indskød den Bemærkning,
at et Ministerium selvfølgelig maa vige, naar det har den hele
Rigsdag mod sig. Det maa blive Dr. Enghaves egen Sag at
afgøre, hvad der da bliver af »den stærke, over hele Folket
svævende Kongemagt«, for hvilken hans Hjærte brænder; min Sag er
det kun at blotte hans Modsigelser. Man har et Ordsprog -om en
Fugl, der fløj op som en Ørn og för ned som en And. Dette
Billede synes mig at passe paa hans Foredrag. Han begyndte
med en stor, afgørende Modsætning: »enten Kongedømme eller
Republik«, og naar man sér den efter i Sømmene, forvandler
den sig til en langt beskednere Modsætning: »enten
Rigsdagsparlamentarisme eller Folketingsparlamentarisme«. Jeg sér klart,
at det har adskilligt at hetyde, hvilken af disse to statsretslige
Muligheder der vinder den endelige Sejer; men da Folketinget er
en Del af Rigsdagen, og da Landstinget blandt andet ogsaa
vælges af Folketingsvælgerne, saa synes det mig uimodsigeligt, at
det ikke drejer sig om et absolut Valg mellem godt og ondt,
mellem Lys og Mørke, men om et relativt Valg mellem et større
og et mindre, og overalt, hvor der ikke staar mere paa Spil, pleje

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free