- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
47

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Theodorus: Baade-Og. En Nutidsbetragtning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Parterne, naar de ville beflitte sig paa Ro, at kunne tale sig til
Rette med hinanden, hvorfor i slige Tilfælde Mellemmænd ere en
ret nyttig Opfindelse. De dømme herom, som De vil; jeg haaber
i alt Fald, at De ikke vil vægre Dem ved at anerkende, at det, naar
Deres egen Logik ikke er bygget paa en fastere Grundvold,
rimeligvis er lidt for tidligt og lidt for overmodigt, naar De rask væk
behandle os som ulogiske Hoveder, fordi vi have mere Lyst til at
sige »Baade-Og« end »Enten-Eller«.

Og misforstaa mig nu ikke, som om jeg slet ikke vil have
Enten-Eller; inlet ligger fjærnere fra mine Tanker. S,
Kierkegaard har et Sted1) sagt: »Enten-Eller er Ordet, for hvilket
Fløjdørene springe op og Idealerne vise sig — livsalige Syn!
Enten-Eller er Tegnet, der giver Adgang til det ubetingede —
Gud være lovet! Ja, Enten-Eller er Himmelnøglen!« Og heri
rnaa man til visse give ham Ret. Ikke at kende Enten-Eller er et
med ikke at have Øje for Livets Modsætninger, saa at alt maler
sig graat i graat, og dette er atter det samme som Mangel paa
Forstaaelse, paa Interesse, Lidenskab og Vilje For en slig sløv
og blaseret Tilstand skal jeg aldrig tage Ordet. Men jeg gør
Indsigelse mod det ubetingede Enten-Eller, der kun lægger Vægt paa
Modsætningerne og ikke bekymrer sig om den højere Enhed, hvori
de bag efter opløse sig. Hvortil dette fører, derpaa maatte S.
Kierkegaard afgive et sørgeligt Eksempel. Ti han sluttede

med en Idealisme saa overspændt og ensidig, at den i Grunden
gjorde Ende paa hele den jordiske Tilværelse. Og det var ikke
blot Nøglen til Jorden, han gik glip af; han fandt heller ikke den
rette Himmelnøgle; ti til sand Religion hører dog vel ogsaa
Elskværdighed, men derfor blev Kierkegaard efterhaanden helt
blottet; han kom saa ganske i en vild og fraadende Lidenskabs
Vold, at det til sidst udelukkende var Hadets og Forbitrelsens
Ord, der banede sig Vej over hans Læber. Jeg udbeder mig
derfor, at man, efter først at have sagt Enten-Eller, bag efter vil
sige Baade-Og, eller med andre Ord, at man vil parre Følelse
med Forstand og Lidenskab med Maadehold og Selvbeherskelse.
Og man frygte ikke for, at man derved træder Hjærtets
Rettigheder for nær; tvært imod: medens den til sig selv overladte
Følelse staar i Fare for at ende i det voldsomme og ustyrlige,
fremgaar af den rette Forening mellem Forstand og Hjærte et

’) se „Øjeblikket4 Nr. 1, S. 7.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free