- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
49

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Theodorus: Baade-Og. En Nutidsbetragtning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

med at gaa ned; jo mere den nærmer sig sin vaade Vugge, i et
desto prægtigere Farvespil straale Himmel, Jord og Hav. Den
rejsendes Henrykkelse overskrider alle Grænser; Dalen, som han
før var forelsket i, er svunden ham rent af Minde; nu bekræfter
han med de dyreste Eder, at den anden Side af Bjærget er den,
hvorpaa det egentlig kommer an; den første er en ren
Ubetydelighed, som det ikke er værd at gøre videre Ophævelser over.
Den Skæbne, som vederfares denne livlige, let paa virkelige
rejsende, er et træffende Billede paa adskillige af de politiske
Omvendelser.

Til Forskel fra ham og fra dem, der hele Livet igennem
aldrig faa mere end den ene Side af Bjærget at se, er den
retskafne Mellemmand at ligne ved et Menneske, som hyppig har
gæstet begge Sider, som omhyggelig har afvejet begges Fortrin
og opdaget, at, hvor vel den ene er at foretrække i denne, den
anden i hin Belysning, saa opnaas det fulde Skønhedsindtryk
kun ved begge i Forening, og som derfor hverken er glemsom
eller utaknemmelig, saa at han, naar han glæder sig over Havet,
aldrig undlader at tilføje: men Dalen er ogsaa herlig, og, naar
han hviler lunt og blødt under Dalens grønne Bladehang, altid
trofast bevarer Erindringen om det urolige Havs Vælde. Er det
Samfundet, hvorom det gælder, saa véd en saadan Mand, at dets
vel forstaaede Tarv kræver saa vel Orden som Frihed. Hvis
Ordenen staar i Fare, vil han kæmpe mod Revolutionsmændene
uden derfor nogenSinde at blive Reaktionens haandgangne Svend,
og hvis omvendt Friheden sættes paa Spil, vil han være
Tyrannernes svorne Fjende uden nogen Sinde at blive Anarkiets Ven.
Forstaar man ved Karakterfasthed en urokkelig Fastholden af sit
Grundsyn, skønner jeg ikke, hvorfor han mindre skulde kunne
kaldes karakterfast end de, som urokkelig ere hildede i
Ensidighed. Ja, det turde vel være, at hans Karakterfasthed, naar han
ikke lader sig rokke, langt overgaar alle andres. Det er let nok
at være fast, naar man bæres oppe af en Skare Kammerater,
men Opgaven er ulige besværligere for den, som væsentlig er
henvist til sig selv, og som rundt om hilses af Forkætrelser, der oven
i Købet sigte ham for det, han mindst af alt ønsker at være, og
frakende ham det, som han mest af alt tror at kunne rose sig
af. Men hvor haardt han end angribes, vil han netop, fordi
han afskyr Vankelmodighed, bestandig huske paa Konfucius’s
Ord. Ja, undskyld, mine Herrer, at jeg i en Forsamling, der med

4

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0059.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free