Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Theodorus: Baade-Og. En Nutidsbetragtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vise sig, at, hvis Deres tilkommende Bøger for Alvor due, saa
ville de ikke indeholde saa ganske lidt af den Realisme, som De
nu spotte.
Jeg er nemlig saa dristig at formode, at De uden ret at
vide det selv ere bievne smittede; man kan ikke uridgaa Paa-
virkningen af den Luft, som man indaander, og Deres Luft er nu
én Gang ikke Oehlenschlagers og Heibergs. Det æstetiske
Forehavende, hvortil De vil vie Dem, er en historisk Umulighed; hvad
der er forbi, er forbi; man kan ikke uden videre kalde Fortiden
tilbage. Stands Deres store krigerske Rustninger. Striden mellem
det gamle og det ny er væsentlig endt; De bærer Dem ad som
en Stat, der vil rykke i Marken, efter at Freden er sluttet. Jeg
nægter naturligvis ikke, at der er og vil vedblive at være
ekstravagante Fribyttere, som finde Behag i Udskejelser; jeg paastaar
ei heller, at de gamle og de ny Forfattere have opgivet deres
personlige Antipatier og drukket Dus med hverandre. Men selve
det gamle og det ny ere saa nogenlunde flydte sammen i en
rimelig Blanding; Freden er bleven sluttet paa de hæderligste
Betingelser, i det hver Retning har afgivet sit Bidrag til den Strøm,
hvorpaa vi nu sejle. Man slog paa Trommer og blæste i
Basuner, da den saa kaldte ny Literatur holdt sit Indtog; det var,
som om der kom noget, man aldrig før havde set. Men
efter-haanden har Taagen lettet, og man er bleven klar over
Overdrivelserne; man har opdaget, at man havde miskendt den
Realisme, som ogsaa fandtes hos de ældre Forfattere, og at man
undervurderede den Idealisme, hvorfor man selv havde Brug.
Kort sagt: det har vist sig, at det, vi fik, ikke saa meget var en
ny Literatur, som en ny Fortsættelse af den gamle, en
Fortsættelse, der i ændret Form tumler med vor Tids herskende Ideer,
ligesom den gamle havde tumlet med sin Tids. I Stedet for at
surmule og puste til hendøende Fjendskaber, handle De langt
fornuftigere, naar De anerkende det skete, og naar De —
saa-tiemt De ikke selv kan skrive mesterlige, toneangivende Bøger —
anvende Deres kritiske Talent til at beskære og beklippe mulige
Udvækster, men ikke til at ihjelslaa.
Det kunde klinge underlig, ja næsten som et Paradoks,
naar jeg tilføjer, at ogsaa den religiøse Strid væsentlig er endt.
Jeg véd meget vel, at den i en anden Forstand knap er begyndt;
men ikke desto mindre har hint Udtryk sin Berettigelse. De vil
erindre, hvilket Ramaskrig der blev løftet i’ Begyndelsen af Halv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>