- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
57

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Theodorus: Baade-Og. En Nutidsbetragtning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

god Vilje kunne lægges ind i Grundloven, saa maa vi virkelig
se at faa de vedkommende Paragrafer ændrede.

Heri er jeg vis paa, at jeg vil faa Medhold hos mange
gudfrygtige Mennesker. Saadanne ønske ikke mere Beskyttelse for
sig selv end den, der bliver andre til Del. De ville have Lov til
i Fred at dyrke deres Gud og til med alle de Grunde og al den
Veltalenhed, der staar til deres Raadighed, at paavirke dem, som
ikke dele deres Tro, men saa heller ikke en eneste Smule mere.
Ti de vide, at Religion ikke fremmes ved Politi forholdsregler, at
den kun er, hvad den skal være, naar den bestaar i Hjærtets
frivillige Hengivelse. De vide derhos, at en slet Sag lige saa vel
som en god styrkes ved Martyrier; og de ønske ikke, at der
derved, at der tilstaas dem urimelige Fordele, skal blive gjort
Propaganda for Ateismen.

Jeg rører her ved et af Højres svageste Punkter; det kan næppe
nægtes, at det har for snævert et Syn. Vil det have en god og
nyttig Fremtid, vil det paa de øvrige Omraader have Udsigt til at
holde igen mod vilde Reformplaner, saa maa det paa det
aandelige Omraade resolut rejse Frihedens Fane. Hertil er dette Parti
kaldet fremfor ethvert andet, just fordi det i sin Midte tæller saa
mange af Landets intelligente Mænd. Det er forstaaeligt, at Folk,
som have nydt en tarveligere Undervisning, indbilde sig, at kun
én Dogmatik er mulig; men Folk med Dannelse, ja oven i Købet
med akademisk Dannelse, bør vide, at der ikke er en eneste
Filosofi eller Dogmatik, som er fuldt ud tilfredsstillende. Jeg vil
derfor raade Dem indtrængende til atter og atter at overveje dette
hed af Deres Program, sofa jeg under ingen Omstændigheder vil
kunne underskrive; jeg vil i den Anledning paa det kraftigste
appellere til Deres egen Samvittighed. Ransag Deres Hjærter og
Nyrer, og se til, om De ikke hist og her opdage Kætterier; men
den Frihed, som De forlange for Dem selv, bør De virkelig ogsaa
være saa imødekommende at unde andre.

Hvad nu endelig det politiske Forfatningsspørgsmaal
an-gaar, saa maa, som jeg før bemærkede, Deres egentlige Maal vel
synes at være en energisk Bekæmpelse af
Folketingsparlamentarismen. Og heri maa jeg for saa vidt give Dem Ret, som ogsaa
jeg meget vil have mig frabedt, at det enten ved Lov eller ved
Praksis slaas fast, at det er Folketinget, som besætter
Ministerposterne. Men saa vidt mig bekendt, er der adskillige
Venstre-mænd, éom ingenlunde opstille en saadan Fordring; de ere til-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free