Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Karl Madsen: Nogle Bemærkninger om Nutidens Kunstvilkaar og deres Følger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Selvstændighed og huske paa, at Kunsten har sin Basis i et dybt
og personligt Hjærteforhold, hvorfor det er bedst at sky alt, hvad
der kan tænkes at svække eller ødelægge dette. Han fremdrog
flere gyldne Sandheder til Belæring for Højre og Venstre, sagde
til hine, at Kunstneren frejdigt bør give os det, som ligger ham
selv mest paa Hjærte, uden Bekymring for dets Betydning med
Hensyn paa Nationaliteten eller andre objektive Idéer; til disse,
at Tekniken maa bestemmes inden fra, fra Kunstnerens Forhold
til sit Æmne, og at det ikke nytter at indforskrive en Dosis
Teknik fra Paris, selv om den dér er af prima Kvalitet; man maa
selv regne Opgaverne igennem og ikke snyde ved at skrive Facit
ud efter andre. I det hole taget var denne Piece, som alt, hvad
Lange har skrevet og sagt, dikteret fra et saa ædelt og fint Syn
paa Kunst, saa alle Venner og Udøvere af Kunst maa være ham
meget taknemmelig for, at han har sagt os sin Mening om de
mest brændende Spørgsmaal, selv om vi ikke i ét og alt formaar
at tiltræde den.
Det er særlig Langes Betragtninger over Nutidens
Kunst-vilkaars nivellerende Virkning, hvis Følgerigtighed forekommer
mig noget tvivlsom. Der kan være meget at udsætte paa den
Grundvold, Nutidens Vilkaar lægger for Nutidens Kunst; der
skyder saa meget frodigt Udkrudt op fra den, men er det sandt,
at denne Grundvold i særlig Grad er ugunstig for
Selvstændighedens Trivsel? Bør vore Malere virkelig staa urokkelig faste
mod alle stærke Fristelser til at løse Tur- og Returbillet til
Udlandets Kunstcentrer, fordi Besøg dér medfører store Farer for
deres Selvstændigheds Forlis; bør de »helst glemme saa meget
som muligt, at andre Folk paa andre Steder har en anden
Kunst, uanset om den i mange Ting kan være bedre end
deres egen«.
Dette er meget unaturligt og derfor uhyre vanskeligt. Selv
om vi af ganske Hjærte, Sjæl og Sind ønsker at forsage alt det
fremmede, dets Væsen og Gerninger, formaar vi det dog ikke. Vi
kan vel lade Togene og Dampskibene gaa ud i Verden, hvor de
vil, uden selv at følge med, men Togene og Dampskibene komme
tilbage og føre det fremmede hjem til os. Vi kan ikke gaa ned
ad en Gade uden at sé en Snes Fotografier efter fremmed Kunst
i hvert Boghandlervindue. Skal vi glæde os over, at disse er saa
daarlig valgte, saa vi gærne gaar dem meget køligt forbi? Skal vi
derimod sørge over, at Julius Lange selv taler og skriver saa godt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
