- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
65

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Karl Madsen: Nogle Bemærkninger om Nutidens Kunstvilkaar og deres Følger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

om fremragende fremmede Kunstnere, saa vi derigennem faar en
sympatetisk Forstaaelse af deres Kunsts Karaktér? Vi lærer
stadigt paa anden og tredje Haand Udlandets Kunst at kende, og
saa kan vi jo ligesaa gærne rejse hen at sé det klart og tydeligt
for os, som vi dog ikke, hvor ærligt vi stræber at lukke Øjnene
for det, kan undlade at skimte dunkelt og utydeligt.

Desuden er dette om Rejserne kun et enkelt Led i en lang
Kæde, der slutter i en uløselig Knude. Vil man forfølge
Konsekvenserne, havner man i et urimeligt Paradoks. Thi det er jo
vor personlige Selvstændighed, det gælder om at bevare
ube-skaaren, urørt af fremmede Indtryks Spor, og vor personlige
Selvstændighed trues lige saa vel fra Indlandet som fra Udlandet.
For at skabe noget helt oprindeligt, maatte man egentlig ikke
kende det allermindste til, hvad nogen anden har frembragt.
Naar Barnet faar en Gris eller Hest tegnet paa sin Tavle, er
Muligheden for, at det kan frembringe noget ganske originalt,
allerede stængt for det. Men ingen vil nægte, at Kunstneren maa
og bør modtage en god Del Indtryk og Impulser fra andre, fra
Kunstnere, hvis Syn og Følelse i større eller mindre Grad afviger
fra hans. Lange fremdrager et Sted med fuld Føje, at man ikke
bør fæste Lid til en Avisefterretning, som fortæller, at en 30-aarig
Bagersvend, der aldrig har nydt nogen som helst kunstnerisk
Uddannelse, ovre i Lemvig har udført Portrætbuster, der ikke staar
tilbage for Thorvaldsens eller Bissens. Altsaa bør man ligefrem
hos andre søge en vis Mængde Indtryk og Impulser, og er det
misligt at faa for mange, er det ogsaa misligt at faa for faå.
Hvor bør Grænsen rettelig drages? Er Knuden virkelig løst ved
denne Afgørelse: at man uden Fare for Selvstændigheden kan
lære af sit eget Lands Kunstnere og kun med stor Fare for
Selvstændigheden af andre?

Kunsthistoriens Erfaringer bekræfter næppe denne Afgørelses
Rigtighed. Den har talrige Beviser for, at Impulser fra fremmede
Landes Kunst ikke nødvendigvis medfører den personlige og
nationale Ejendommeligheds Forlis. Naar Udviklingen i et Lands
Kunst begynder, staar stille eller slutter, bliver det naturligt at
søge slige Impulser, og i de to første Tilfælde gør de gærne god
Nytte, i det sidste derimod ikke, ti den Bølge, der har været
oppe, maa atter ned; nede fra skyder der saa en anden op.
Hvor der er Overflod af Styrke og Kraft, tænker man ikke paa
at søge en hjælpende Haand hos fremmede.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0075.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free