- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
66

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Karl Madsen: Nogle Bemærkninger om Nutidens Kunstvilkaar og deres Følger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kan der med Føje henvises til det 16de Aarhundredes
Flamlænderes og det 18de Aarhundredes Hollænderes mindre
glædelige Kunst, som til Vrag, der viser os Grunde, hvor vi bør
vogte os for at lide Skibbrud? Hvad den hollandske Kunst
an-gaar, var det sikkert væsentlig indre Aarsager, der fremkaldte
dens Opløsning; det gik den, ligesom del gik den store italienske
Kunst: efter at dens Muligheder var udtømte, og de ydre Vilkaar
for dens Blomstring var bievne mindre gunstige, blev den mat,
flov og intetsigende. Den gamle flamske Kunst ophørte vel, da
Malerne begyndte at drage til Italien, men derfor fortjener de
maaske mindre Dadel, end der ofte bliver dem til Del. De
opgav egentlig kun en ganske uholdbar Stilling for at søge at vinde
en ny. Den gammelflamske Kunst var dødsdømt, fordi den fra
van Eyck til Quentin Matsys ikke var naaet et eneste Hanefjed
frem ; den havde tvært imod ladet Dele af Arven fra dens Stifter
ligge saa godt som urørte. Den flamske Kunsts italienske
Forpupning var jo en ganske nødvendig Forudsætning for den
glimrende rubenske Sommerfugl, og staar vi ikke i nogen stor
Taknemmelighedsgæld til de stakkels flamske Italiefarere for hvad de
selv har frembragt, saa staar vi i for stor Takskyld til dem for
hvad de har forberedt, til at vi kan have Ret til at pege Fingre
ad dem.

Mærkelig nok viser det sig, at netop de mest udpræget
nationale Kunstnere ofte har faaet de stærkeste Impulser fra
fremmede Landes Kunst. Det ligger nær at minde om Eckersberg,
Grundlæggeren af vor egen Malerskole; — det bør ogsaa erindres,
at Thorvaldsen, der levede sit Liv i Rom, til vor Nations Hæder
vedblev at være en udpræget dansk Kunstner, saa vi har bedre
Krav paa ham end den Omstændighed, at han er født i
Grønnegade, giver os. — Den moderne franske farveelskende Malerkunst
er udviklet fra Delacroix og Géricault. For begge disse Kunstnere
har Paavirkningen fra engelsk Kunst haft den største Betydning.
Delacroix’s Rejse til London 1825, hans Samliv dér med
Bonington, Wilkie og Lawrence blev afgørende for hans Kunsts
Udvikling. Man læse de af hans Breve derfra, som Burty har samlet.
Tidligere havde Géricault søgt at aflære de engelske Malere deres
Fortrin. Han skriver fra London Maj 1821 til Horace Vernet:
»Jeg sagde forleden til min Fader, at der kun manglede Deres
Talent én Ting, det var at blive paavirket af den engelske Skole
(d’etre trempé ä Técole anglaise), og jeg gentager det for Dem,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free