Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Karl Madsen: Nogle Bemærkninger om Nutidens Kunstvilkaar og deres Følger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fordi jeg véd, at De har sat Pris paa de faa Ting, De har set af
dem. Den Udstilling, der lige er aabnet, har ydermere bestyrket
min Tro paa, at man alene her kender og føler, hvad Farve og
Virkning vil sige. — Hvad er det for et taabeligt Hovmod, som
faar os til at lukke Øjnene for vore Mangler, og er det ved at
nægte at sé det gode, hvor det er, eller paa en fjollet Maade at
gentage, at vi er det bedste, der er til, at vi kan hædre vort
Fædreland? Skal vi altid være vore egne Dommere, og vil
ikke vore Værker, naar de i Samlingerne blandes med andre,
en Gang bære Vidnesbyrd om vor Forfængelighed og vor
Indbildskhed?« *)
Man kan uden Møje finde endnu større Kunstnernavne at
anføre. Har Verden nogensinde haft mere nationale, selvstændige
og oprindelige Kunstnere end Rembrandt og Velasquez? Se
Lfib-kes Kunsthistorie ved Lange, 2den Udgave, Pag. 735: »Velasquez
er paavirket dels af sin Lærer, dels af Rejser til Italien, hvor han
navnlig sluttede sig til den naturalistiske Retning.* At ogsaa
Rembrandt er bleven stærkt paavirket af de italienske
Naturalister, fremdrog og paa viste Lange i et af sine Foredrag.
Rembrandt har trolig fulgt deres Eksempel ved at anvende de dybe
Skygger og de skarpe Lys, ved at indføre de vulgære Typer i de
bibelske Billeder; han har vel ved sin langt større Personlighed,
ved sit uendelig sjælfuldere Kunstnersyn faaet en dybere
Betydning ind i alt dette, end den italienske Blaserthedsrealisme
for-maaede, men han har ikke forsmaaet at tage dennes Form til sit
eget, bedre Brug.
Vejen til Udlandet er altsaa ikke absolut Fortabelsens Vej.
Man kan godt lære, og lære meget, af fremmed Kunst, uden
derved at miste sig selv. Hvad der i det hele taget gælder om det:
at lære, gælder selvfølgelig ogsaa om det: at lære af denne,
hange siger med fuld Føje: »Der er to Maader, hvorpaa man
kan efterligne, hvad man finder skønt og beundringsværdigt: en
slet og en god. Den slette bestaar i at efterligne det færdige
Resultat, der er blevet til i Kraft af et Liv, hvori man ikke selv
er delagtig. — Den gode Maade er den at efterspore det Princip,
som har skabt Resultatet; og naar man finder, at det virkelig
’) Charles Clément: Géricault. Pag. 200. 201. — Anmeldelsen i .Gazette des
Beaux Arts“ af den danske Kunstafdeling paa Verdensudstillingen 1878
sagde noget lignende til os.
5«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
