- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
75

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - E. O. A. Skram: B. Bjørnson, „En Hanske”

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

den unge Mand fra anden Akt i jGrunden faar Ret, naar han,
som man den Gang trode, noget stupidt i Svavas Brud med ham
ikke kan se andet end Mistvivl til hans fremtidige Hæderlighed
som Ægtemand. Det er virkelig Meningen, at den ukyske unge
Mand maa blive en utro Ægtefælle. Der er en Lidenskab og
Slagfærdighed i alt hvad Fru Riis siger desangaaende, og ingen taler
imod. Til sidst er Ægteskabet blevet et Bjærg af Uret fra Mandens
Side mod Kvinden, og der begynder endog at vise sig et
revolutionært Sindelag hos den ellers saa blide Fru Riis. Der dæmrer
bag hendes Ord Perspektiver ind i en Verden, hvor Kvinden har
gjort sig »uafhængig« af Mændenes Forret, og hun gyser ikke
tilbage for Tanken om Ophævelsen af den hele ægteskabelige
Indretning. For fast maa man dog ikke gribe om Fruens Ord, de er
ikke saaledes ment som sagt, hendes eneste Ønske er nemlig
stadig at se Svava gift med Alf.

Der trænges virkelig haardt til en fornuftig Mand i dette
Stykke. Som det nu er, svinger det som et Skib med Slagside;
man befinder sig uhyggelig ombord, det er ikke muligt at faa det
paa ret Køl igen. Blot et Ord om, at det dog mulig vilde være
fornuftigt at faa undersøgt, hvad det da er, Hr. Alf har gjort, at
Ukyskhed og Ukyskhed er to Ting, at intet Forhold udtømmes
ved blot at give det et Navn og lade det løbe, vilde have gjort
godt. Det er saa overordentlig utilfredsstillende i vore Dage at se
en Sag behandlet i sin Almindelighed, vi lærer intet deraf. I
Svavas Person er der givet et Svar paa, af hvilken Art hendes
Kyskhed er — der er jo saa mange Maader at være kysk paa —
men om den saa meget omtalte »Ukyskhed« véd vi efter Læsningen
af »En Hanske« i Grunden ikke det mindste. Hr. Alf er ukysk,
det er ingen Betegnelse. Paa hvilken Maade ukysk? Der er et Par
hundrede tusend Maader at vælge imellem. Vi staar jo ikke i
Tidernes Morgen, da der kun var nydt én Frugt af Kundskabens
Træ paa godt og ondt, det hele Træ er blevet plyndret, og det
gør enhver Sag betydelig mere sammensat, end at den med Held
kan omfattes af det »almindeliges« Kategori. Dette Klædebon kan
en Kunstner i vore Dage saa godt som ikke bruge til sine Personer;
der gives ikke Typer mere, kun enkelte Mennesker.. Men Bjørnson
har, hvad Sværdsiden af hans Skuespil angaar, saa lidet været
opmærksom herpaa, at han endog — det ser næsten ud, som om
det skete paa Dril — den eneste Gang Alfs virkelige Forhold er
ved at komme paa Bane, unddrager os den nyttige Kundskab ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free