Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - M. Galschjøt: Anne Charl. Edgrén, „Ur lifvet” og „Sanna kvinnor”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
første af Sveriges nulevende Forfattere. Men Fru Edgren har heller
ikke været ledig. Der er efterhaanden udkommet en hel Række
Arbejder af hende, foruden Artikler og Skitser i Blade og
Tidsskrifter — deriblandt en fortrinlig lille Historie »Gusten får
pastoratet« i Kalenderen »Svea« 1883 — 2den Samling af »Ur lifvet«
og fem Skuespil, hvoraf to nye, »En räddande engel« og »Sanna
kvinnor«, første Gang opførtes paa Stockholms »Dramatiska Teatern«
d. 15de Oktober. Hvad man anede, har bekræftet sig. Fru
Edgren var ingen literær Debutant, da hun i Fjor for første Gang
under Navn udgav Samlingen »Ur lifvet«. Hendes Debut laa da
hele 13 Aar tilbage, og hun havde i denne Tid pseudonymt udgivet
ikke faa Noveller og faaet flere Skuespil opførte, men det var,
som om hun først nu følte, at hun havde vundet saa megen
Modenhed som Menneske og Forfatterinde, at hun vilde sætte Navn
paa sine Bøger.
Det er fornemmelig de to Samlinger »Ur lifvet« og
Skuespillet »Sanna kvinnor«, der foreløbig maa betragtes som hendes
Hovedarbejder. Vi anbefale danske Læsere og Læserinder at gøre
sig bekendt med dem, de ville næppe fortryde det, i det mindste
ikke de af dem, der for Alvor arbejde paa at naa frem i
Selverkendelse og i sandt og alvorligt Syn paa Livet og dets Forhold.
Det er ganske vist kun et begrænset Omraade og forholdsvis faa
Motiver og Spørgsmaal, de behandle, og de have i det hele snarere
deres Styrke i det negative end i det positive, i det vækkende
mere end i det afgørende, men de ere Udslag af det mest
karakteristiske i vor Tids Aand, det tvivlende, det sandhedssøgende,
de ere i Slægt med det bedste i vor nyeste Literatur. Et Pust af
Ibsens Aand har strøget befrugtende hen over Forfatterindens
Sjælebund, den store Tvivler har været med til at aabne hendes Øje
og lede hendes Blik. Det er ikke det lyse i Livet, som har særlig
Tiltrækningskraft for hende. Sans derfor mangler hun ingenlunde,
men det er ikke det, hvorpaa det fornemmelig kommer hende an.
Det er Dissonanserne og deres Aarsager, der fængsle hende; i
Undersøgelsen og Fremstillingen af dem er det, hun synes at søge
sin literære Opgave.
Hendes Metode er den moderne. Hun skildrer Fænomenerne
saa objektivt som mulig, indlader sig ikke meget paa Refleksioner,
lægger kun Stoffet til rette saa klart og redelig, som hun kan,
Slutningerne maa Læseren selv drage. Kun en overfladisk
Betragtning vil kunne bebrejde hende, at hun rejser Spørgsmaal uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
