Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - M. Galschjøt: Anne Charl. Edgrén, „Ur lifvet” og „Sanna kvinnor”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at løse dem. Den Del af Reformarbejdet, der blotter Svaghederne
og Fejlene ved det bestaaende, har sin fulde Berettigelse og
indirekte indeholder jo desuden al Kritik et positivt Moment. Det
gælder først og fremmest om, at Skildringen er sand, at den
bunder i et virkeligt Kendskab til Stoffet, og det er i saa
Henseende betegnende for Forf., at hendes Omraade er saa begrænset.
Sine Æmner henter hun fra Hverdagslivets Sfære, fra det saa kaldte
gode Selskab, de højere Lag i Samfundet. Af Livet her er det
Forholdet mellem Mand og Hustru, hun fortrinsvis behandler, og
af de to Faktorer i dette er det atter Kvinden og hendes Stilling,
der er Hovedgenstand for hendes Skildringer. Dette giver hendes
Arbejder forøget Værd. Thi det er jo umuligt at faa sandere og
finere Billeder af Kvinder og fyldigere Begreb om, hvad der rører
sig hos dem, end naar Kvinderne selv gøre Rede derfor. Fru
Edgren viser sig nu paa mange andre Maader som en ualmindelig
overlegen Kvinde og dygtig Forfatterinde, og der er derfor al
Anledning til at tage hendes Kvindefigurer som udmærkede Typer
for mange af vore Dages Hustruer, Mødre, Døtre og Søstre; de
ere i alle Tilfælde overordentlig levende skildrede og præge sig
sikkert og dybt i éns Forestilling.
Hovedæmnet i hendes Noveller og Skuespil er, som ovenfor
sagt, Forholdet mellem Mand og Hustru. Hun fører frem for
Læseren en Række Prøver paa saadanne af højst forskellig Art.
Noget forkert i Forholdet er der ved dem alle — det er jo ikke
de fuldkomne Ægteskaber hun vil skildre — men Manglerne, hvis
Almengyldighed det ikke ligger for her at undersøge, ere saa
gængse, at alle vistnok have truffet lignende i deres eget Liv.
Skylden for dem kaster hun i øvrigt ikke ensidig over paa den ene
Part, skønt Mændene nok, fordi de nu en Gang have Overtaget
i Forholdet, maa tage Broderparten af Ansvaret. Gennem hendes
Skildrinder gaar der en egentlig ikke klagende, snarere anklagende
Grundtone over den store Ulighed i Livsvilkaarene for de to Køn,
og Anklagen rammer nærmest Kvinderne selv, fordi de ikke stille
andre og større Fordringer til Forholdet, end de faktisk gøre.
Pladsen tillader os ikke at gennemgaa de forskellige
Eksempler paa Ægteskabsforhold, som Forf. behandler i sine Arbejder.
De fleste af dem ere træffende, næsten alle ere tillige interessant
og overlegent skildrede. I »Ett bröllop« stilles den helt uvidende
Uskyldighed hos den unge Pige lige over for den i Erotikens
Mysterier fuldt erfarne unge Mand, og Misforholdet mellem dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
