- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
79

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - M. Galschjøt: Anne Charl. Edgrén, „Ur lifvet” og „Sanna kvinnor”

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skildres i en virkelig fin lille Idyl; i »Barnet« behandler Manden
sin elskede Hustru som et Barn, hvem det først og fremmest
gælder ham om at holde i Uvidenhed om alt det sørgelige og
slette, der er i Verden, for at ikke hendes rene Uskyld skal tage
Skade; han opnaar derved kun at gøre hende lidet lykkelig i
deres Samliv og uskikket til at optage Kampen for Tilværelsen,
da han endnu ung dør fra hende. I »Tvifvel« er Motivet fra
Ibsens »Brand« varieret med stort Talent. Den asketiske Præst
stiller Tros- og Forsagelseskravet til sin unge i en helt anden
Livsluft opvoksede Hustru, og hun sætter Liv og Lykke og
Kjærlighed til i sin Kamp for at fyldestgøre Kravet, medens han ved
hendes Dødssæng synker sammen under Bevidstheden af, at
han intet har udrettet. »I krig med samhället«, den største af
hendes Noveller, behandler en Skilsmisse og dens Følger. Arla
er gift med en tør, egoistisk Overretsassessor, der intet er for
hende uden hendes Børns Fader. Da lærer hun en ung, radikal
Digter og Samfundsreformator at kende, som hun kommer til at
elske, og for hvis Skyld hun forlader Mand og Børn. Men det ny
Ægteskab, der til Forudsætning har svegne Pligter, bliver i Længden
ikke lykkeligt; netop det, at hun har svigtet en Gang, har ligesom
berøvet hende den Idealets Glans, han tilbad hos hende, og da
han ikke kan vinde hende helt og ikke vil nøjes med at eje hende
halvt, rejser han bort, og hun vender som en fremmed tilbage til
sine Børn, hvis Kærlighed hun imidlertid har tabt. — I det bedste
af Forf.s ældre Skuespil »Elfvan« er en rettænkende, korrekt, lidt
ældre Smaastadsborgmester gift med et ungt, livfuldt Naturbarn,
som han ikke forstaar, og som ikke forstaar ham.
Kærlighedstimen slaar endelig ogsaa for hende, og hun er lige ved at
forglemme sig selv; da redder Pligtfølelsen hende. Men Borgmesteren
anklager med rette sig selv, fordi han har taget hende uden at
have tænkt paa, om han ogsaa kunde gøre hende lykkelig.

Det betydeligste af Fru Edgrens hidtil udgivne Arbejder er
Skuespillet »Sanna kvinnor«, et ægte Nutidsdrama, der med megen
Overlegenhed behandler det samme store Samfundsspørgsmaal, som
atter og atter kommer igen i hendes Arbejder. Det er særlig
Begrebet Kvindelighed, saaledes som det i Almindelighed opfattes,
hun her belyser. Med en Satire, hvis Indignation forsmaar alle
komiske Virkemidler, river hun Sløret af den Art lovpriste
Kvindelighed, der kun er et Produkt af Kvindernes Umyndighed og
Mændenes Egoisme, og som i Virkeligheden er mere nedværdigende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free