- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
80

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - M. Galschjøt: Anne Charl. Edgrén, „Ur lifvet” og „Sanna kvinnor”

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

end hædrende for dens Ihændehavere. Af Stykkets tre kvindelige
Figurer skildrer Moderen, Fru Bark sig selv bedst i følgende Repliker:

Husk, min Pige, vi Kvinder maa taale og tilgive meget, det er vor Lod;
del nytter ikke at stride imod. Reformere Mændene kan vi jo ikke, vi bliver
bare selv ulykkelige, naar vi forsøger derpaa. Og uden Taalmodighed og
Mildhed kan vi heller ikke rigtig vinde Mændenes Hjærter — du kan være vis
paa, at en Mand snart bliver ked af en Hustru, der laver Scener og kommer
med Bebrejdelser....

Lissi.
Men skal Mændene da virkelig have Lov til at være og gøre ganske,
som de vil, og skal vi bare tie dertil?

Fru Bark.
Ja, saadan har det jo været fra Verdens Skabelse, mit Barn, og vi skal
heller ikke gaa og gemme paa den Slags [det drejer sig om et groft
Ægteskabsbrud af Lissis Mand], Det er saa velsignet at tilgive den, man elsker.


Lissi, den krænkede Hustru, der opdager sin Mands Utroskab og
i sin første Fortvivlelse vil skilles fra ham, dø, aldrig se ham
mere o. s. v., ender med at hænge sig om Halsen paa ham og
tilgive ham baade denne Gang og i Fremtiden, blot hun kan være
vis paa, han holder af hende. I Modsætning til hende staar
Søsteren Berta som den sande Kvindeligheds Repræsentant med
sit fulde Krav paa Ære og Hæderlighed i alle Forhold. Hun fører
den svage Moders Sag mod Faderen, en Ødeland, der roser sin
Hustrus ægte Pligtfølelse og Kvindelighed, da hun giver ham sine
sidste Obligationer til at spille bort, hun foreholder Svogeren hans
Adfærd mod Søsteren, som, da det. kommer til Stykket, svigter
hende, ligesom Moderen gør det, og til Slutning ofrer hun alligevel
for deres Skyld sin egen Lykke.

I teknisk Henseende er Stykket godt. Handlingen udvikler
sig følgerigtig og sikkert, Karaktertegningen er klar og gennemført,
Replikerne ofte udmærkede. Stykket fortjæner at opføres ogsaa
paa vor Scene. De to første Akter især ville gøre sig fortrinlig.
Løsningen i 3die Akt falder lidt mattere, end den burde. Den
tilsyneladende Forsoning, der indtræder, svækker vel ikke Satirens
Virkning i det hele, men som i andre moderne Stykker faar man
dog ligesom en Følelse af Utilfredshed ved at se, hvorledes alt
bliver ved det gamle, saa at endog Berta, Bæreren af det ideelle
Krav, slaar sig til Ro ved, hvad der ikke kan være anderledes.
Forf. vil vel forsvare det med, at saaledes gaar det som oftest til
i Livet.

M. Galschiøt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0090.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free