- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
85

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Dr. phil. E. Brandes: Efter Selskab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fruen.

Men vi kom fra Selskabet. Siden du synes saa godt om
Fru Fugner, hvorfor talte du da ikke mere med hende, morede
dig med hende?

Herren.

Hun er saa forelsket i sin Mand — (henkastende)
mærkeligt nok.

Fruen.

Naa, du tror ogsaa paa den Historie.

Herren.

Paa hvilken?

Fruen.

Du ved godt hvad jeg mener: Frøken Skou!

Herren.

Fugner anser sin Kones Veninder for sine — hvad kan
være nettere?

Fruen.

Jeg finder det oprørende, at han bedrager sin Kone netop
med den, hun selv holder mest af. Det er saa raffineret troløst.

Herren.

Saadan er det ikke ment. Det er ganske læmpeligt
kommet af sig selv — som alting i Verden kommer af sig selv. Hans
Kone har selv indført Frøken Skou i hans Hus, bragt hende og
ham sammen ved alle Lejligheder, skaffet dem Anledning til
utallige Téte-å-téter, skabt en stor Fortrolighed imellem dem, en
farlig Omgangstone paa Fornavn, sørget for de blev opmærksomme
paa hinandens bedste Egenskaber — og mærk det: de var
naturligvis begge des elskværdigere, da de var uafhængige af hinanden.
Fugner var dobbelt galant i en smuk Dames Nærværelse foruden
sin egen Kones, og Frøknen nød godt af alle en galant
Ægtemands Opmærksomheder, uden at plages af den Ubehagelighed at
være gift med ham. Alle Rettigheder paa begge Sider og ingen
Pligter. En skøn Aften, ved Legemernes naturlige Tiltrækning,
da Naturen, den Heks, altid vil have sin Vilje med os, forglem-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free