Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Dr. phil. E. Brandes: Efter Selskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mer de sig — og den næste Dag drikker de dus i Konens
Nærværelse — som i Virkeligheden er Skyld i det hele.
Fruen.
Og hvad skulde hun da have gjort?
Herren.
Passet paa i Tide, vogtet Lys og Ild. Hun bøder for sin
Dumhed — hvis hun da i det hele lider nogen Nød. Naar man
har en Skat, lader’ man den ikke ligge paa Gaden, saa enhver,
der blot gider bukke sig, kan tage den op. Hvorfor var hun
ikke jaloux?
Fruen.
Tror du egentlig, Jalousi er heldig som Lynafleder, naar
der er Torden i Luften?
Herren.
Jeg tror, at Kærlighed har godt af lidt Skinsyge som et Kryderi,
et Peber, der kradser paa Tungen, gør Øjnene klare og Hjærnen
fintmærkende. Den, der er gift med en galant Mand eller (med
en Bøjning mod Fruen) en smuk Kone, skal have et Øje paa hver
Fingér.
Fruen.
Var ikke en Smule Tillid bedre end al denne
Paa-passenhed ?
Herren.
Selv om jeg antager, at mine Kontorister ikke stjæler,
lukker jeg dog mit Jærnskab i Laas.
Fruen.
En smagfuld Lignelse.
Herren.
Jaja! Jeg mener blot: man handler klogt, naar man
indskrænker Fristelserne for dem, som mange vil friste. — Som
sagt, hvorfor forudsaa’ Fru Fugner ikke det sandsynlige, der hændte ?
Fruen.
Hvor du taler! Og hvordan skal det ende?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
