- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
92

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Dr. phil. E. Brandes: Efter Selskab

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fruen.

Maaske. Men hvis du blev forelsket i en anden, vilde du
ikke sige mig det.

Herren.

Nej, hvad skulde det gavne?

Fruen.

Du har to’Slags Moral, en for Kvinder og en for Mænd.

Herren.

Jeg har slet ikke talt Moral, men kun om hvordan Livet
er. Jeg bliver i øvrigt ikke mer forelsket. For en Mand som
mig henved de fyrre er Livet forbi — aa jeg vil muligvis vedblive
at dreje mig rundt paa Pletten endnu i adskillige Aar, men jeg
trænges dog mer og mer hen til den Gammelmandslænestol, hvor
man sidder med en Cigar i Munden, Berlingeren i Haanden og
kigger lidt ud af Vinduet, naar Læsningen trætter én. Imidlertid,
endnu er jeg ikke gammel, ganske fornøjet med Livet — og meget
oplagt til at holde af dig.

Fruen,

Hvorfor fortæller du mig egentlig alt dette i Aften?

Herren.

Du har selv opfordret mig til at tale med dig, og jeg vil
ogsaa gærne faa dig til at tale. Du synes mig særdeles urolig
den sidste Tid. Er du det ikke?

Fruen.

Jeg er jo ikke færdig med Livet. Snarere lige begyndt at
leve. Jeg er saa rastløs i den sidste Tid, jeg trænger til at ruske
i alt det stille, som begraver mig levende. Du kan ikke forstaa
det, det er undertiden ligesom jeg vilde hæve mig fra mit eget
Legeme — nei det er galt — men løfte mig bort fra Gulvet, fra
Stuen, slynge mig af Sted — jeg ved ikke hvorhen!

Herren.

Jeg forstaar nok. Saadan føler vi Mænd tidlig i
Ungdommen. Men naar vi falder paa den Art Flyvegriller, saa
kommer Eksamenen eller Kontoret, griber os i Nakken og dukker

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free