- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
100

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Prof. Er. Nielsen: Luther og Rom i 1521

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lutter og Rom i Aaret 1521.

P. Bal an: Monumenta Reformationis Lutheranæ ex tabulariis S: Sedis
secretis. 1521—1525. Fase. I. Ratisbonæ 1883.

Pavedømmet har i den nyeste Tid jævnlig beredt
Historikerne Overraskelser, men næppe nogen af en saa ubetinget glædelig
Natur, som da Pave Leo XIII sidste Efteraar nedsatte en Kommission
til Udgivelse af en Del af de literære Skatte, over hvilke Rom i
Aarhundreder har ruget med den største Skinsyge. Allerede den
Maade, paa hvilken Leo XIII forkyndte den lærde Verden sit
Forsæt, var ny og overraskende. Hans Brev til de tre Kardinaler,
der skulde staa i Spidsen for dette Foretagende, var ikke skrevet
i den sædvanlige Kuriestil; Sprogformen var vidt forskellig fra
Pius IX’s Encyklikaer. Og Indholdet viste, hvilken Magt
Videnskabens Krav har faaet selv i Rom. Protestantiske lærde have i
de sidste to Menneskealdere som oftest forgæves maattet banke paa
den tæt tillukkede Dør, bag hvilken de værdifulde Aktstykker laa
gemte, der ikke blot vilde kunne bidrage til at løse mange af
Kirkehistoriens, men ogsaa ofte Verdenshistoriens Gaader. Efterhaanden
som Historieforskningen er gaaet dybere, fra de ydre Kendsgerninger
til de indre Motiver, er Savnet af Nøglen til det vatikanske
Gehejme-arkiv blevet føleligere og føleligere; ti ikke blot i Middelalderen,
men lige saa meget i den nyere Tid, har Rom kastet sin Islæt i
den politiske Væv. Man forestillede Paven, at Rom i alle
Henseender var bedst tjænt med, at de værdifulde Aktstykker kom frem
for Dagens Lys. I mange Tilfælde maatte man øse af mindre
vel underrettede Hjemmelsmænd, ofte af erklærede Modstandere;
derfor vilde ikke blot Sandheden, men maaske ogsaa Rom selv
være tjænt med at lukke op for sine Skatte. Pavedømmet vendte

Digitized by K.OOQle

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free