Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Prof. Er. Nielsen: Luther og Rom i 1521
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hverv at føre Pavedømmets Sag over for Kejser Karl og det tyske
Rige. Han skal ikke aflade med at formane Luther til at vende
tilbage paa den rette Vej; og han kan love Hæder og Ære, hvis
det sker, men true med strænge Straffe, hvis det ikke sker. I
Instruktionen indskærpes det ham, at han først og fremmest skal
se til at komme godt ud af det med Johan Eck, der rejste rundt
for at skaffe Banbullen mod Luther Godkendelse alle Vegne.
Uenighed mellem Aleander og Eck vilde føre til, at det »hellige
Værk«, der var betroet ham, vilde gaa til Grunde eller hindres;
og Paven elsker dem begge i lige Grad og er villig til at belønne
dem begge. Som Nuntius skal han gøre Kejseren det klart, at
det fremfor alt er hans Pligt, at udrydde Hæretikere, og han
skal stræbe efter at faa Breve fra Karl til alle Tysklands
verdslige og kirkelige Fyrster, med Opfordring til at hjælpe ved
Udførelsen af Bullen; i den Henseende var der nemlig meget
tilbage at ønske. Dersom Luther enten selv eller ved en af sine
Velyndere skulde kræve at blive forhørt af Kejseren, skal han
sige til Kejser Karl, at Paven har tilbudt frit Lejde, og at Sagen
bør paakendes i Rom. Og hvis Luther ikke inden den fastsatte
Tid tilbagekalder, skal han sørge for, at han føres bunden til
Rom, for der at lide den fortjænte Straf. Af hvad Art denne
vilde blive, kan man skønne, naar man i et Brev fra Giulio af
Medici ser Luther kaldt »en ny Arios eller Muhammed«.
I en af sine første Depescher giver Aleander en Skildring
af Forholdene i Tyskland; i en anden udkaster han Skitser af de
fremragende Personer. Ingen af dem, siger han, der har levet i
det sidste Tusend Aar, har et bedre Sindelag end Kejseren;
hvis han ikke var, som han er, vilde vore Sager være langt mere
indviklede paa Grund af private Lidenskaber. Den kejserlige
Skriftefader Glapio er bleven langt mere billig mod Roms Sag
end tidligere, paa Grund af de Opmærksomheder, der er vist
ham; deraf uddrager den kløgtige Nuntius den Moral, at det
»altid er godt, at gøre vel mod andre«. En af de kejserlige
Raadsherrer, Biskoppen af Tuy i Spanien, havde forfattet en
Tale mod Lutheranerne, som snart skulde blive sendt til Rom.
Den høje Prælat forsikrede Aleander om, at han baade havde
gjort og vilde gøre alt muligt i Luthers Sag, baade ved Tale og
Skrifter, men han saa’ godt, at det var et haabløst Arbejde, »ma
che ben vede esse irritum laborem« — en Sætning, der kan staa
som Prøve paa det Blandingssprog af Italiensk og Latin, i hvilket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
