- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
104

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Prof. Er. Nielsen: Luther og Rom i 1521

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Depescherne ere affattede. Den samme Biskop af Tuy havde haft
en Strid med en Don Luis Caroz om en Præbende, og han troede
sig forurettet ved Roms Afgørelse af Striden. Aleander mener
nu »efter høje Herrers Raad«, at man bør se at faa Don Luis
tilfredsstillet paa en anden Maade, da Biskoppen af Tuy er en
lærd Mand, der har en høj Stjærne hos Kejseren. Biskoppen har
ogsaa stor Indflydelse paa Karls Opdrager og Minister Chievres,
der har Tilbøjelighed til at lade al Ting fredelig afgøre, »for at
Kejseren kan faa alle sine Kroner.« Denne Tilbøjelighed kan let,
mener Aleander, friste til at stole for meget paa Tyskerne, der
have stor Forkærlighed for Luthers Sag. Chievres har atter meget
at sige hos Kansleren Gattinara, der er en fin Mand, som fører
sig godt, »men han vil kun gøre, hvad Chievres vil.« Hertugen
af Alba er meget ivrig for Paven og Kirken og taler om dem
med den største Varme. Det gør i det hele taget alle Spanierne,
undtagen de mistænkelige Købmænd. Baade Købmændene i
Antwerpen og andensteds ere Luther hengivne, fordi han har sagt,
at hverken Kættere eller andre maa brændes. Kurfyrsten af
Sachsen er ganske vist en god Fyrste, men han er forført af
sine Raadgivere, som alle ere Disciple af Luther. Aleander, der
er meget opfindsom med Hensyn til de Motiver, der skaffe Luther
Venner, har ogsaa et Par Hypoteser at give til bedste om. de
Grunde, der gjorde Kurfyrst Frederik den vise luthersk sindet.
»Jeg hører ogsaa, at han er vred over en vis Præbende, som man
i Rom lovede, efter Indehaverens Død, at give til en Mand, der
gik for at være en Slegfredsøn af Kurfyrsten«. Det Løfte havde
Rom ikke holdt, og derfor kan Kurfyrsten — Aleander vil have
det fra »en af hans Folk« — ikke slaa sig til Taals, »skønt han er
en tavs og indesluttet Mand, der ikke siger sin Mening«. Der er
imidlertid formentlig ogsaa en anden Grund til hans »Uvilje mod
Præsteskabet«, nemlig Hadet til Kurfyrsten af Mainz. Det skal
skrive sig fra en Strid om »et Land ved Navn Erfurt«, af hvilken der.
er opstaaet et dødeligt Fjendskab mellem de to. Men trods det,
gaa de dog, til Aleanders store Forundring, om, som var de to
kærlige Brødre. »Over for denne Sachser«, siger den snedige
Nuntius, »skal vi ved Hjælp af Kejseren og andre gøre jos al
mulig Umage paa næste Rigsdag, og jeg har ikke opgivet alt
Haab om, at det kan lykkes os at udrette noget godt.« De
teologiske Fakulteter faa det Skudsmaal, at de alle ere vel
sindede mod Rom; men Aleanders Haab om Sejer er dog væsentlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free