Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Prof. Er. Nielsen: Luther og Rom i 1521
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bygget paa Kejseren. Hvis han bliver ved, som han er begyndt,
saa vil alt gaa efter Ønske, og Kirken vil faa Fred.
At der var Fare paa Færde, kunde den pavelige Nuntius
ikke skjule. »Imod os staar en Legion af Adelsmænd og fattige
tyske Grever, som under Huttens Ledelse have dannet en
Sammensværgelse; de tørste efter Præsteblod og længes kun efter at kaste
sig over os. Ogsaa alle Juristerne og Kanonisterne ere imod os,
og baade de gifte og de gejstlige iblandt dem ere de mest
erklærede Lutheranere; og det skønt Martin Luther alle Vegne
fordømmer deres Haand værk og raaber, at deres Bøger skulde
brændes til det sidste Bogstav. Alligevel holde disse dumme
Fyre paa ham til det yderste; det kommer deraf, at de ikke har
Forstand paa den Videnskab, de give sig af med. Efter at være
bleven Doktorer uden at have studeret, herske de paa
Universiteterne ved deres oratoriske Gaver. Men langt værre end disse
Jurister ere dog de lunefulde Grammatister og Smaapoeter« — Poeter
var i Tyskland Navnet paa Humanisterne —, »som Landet er fuldt
af. De tro, at de blive lærde, især i Græsk, naar de blot erklære,
at de afvige fra den gamle Kirkevej«.
Aleander havde et svageligt Helbred> og det har sat sine
Mærker paa hans Depescher, i hvilke vi idelig støde paa Udtryk
for en sygelig Følelse af at være forfulgt paa alle Maader.
»Reuch-lianerne, Lutheranerne og Erasmisterne have skrevet Dialoger
imod mig, og de ere trykte. De have paa Kejserens Palads i
Køln slaaet Vers op, i hvilke de sige, at jeg er en Overløber fra
Humanismen, en Hofsnog, en defensor di pædiconi, en Bøddel,
Opbrænder af gode og hellige Bøger — det vil sige af Luthers,
Huttens og tusend andre Slynglers Skrifter. Af det ler jeg til den
Guds Ære, for hvis Skyld jeg er bleven landflygtig i hele
Tyskland. De, som have været mine Tilhørere, ere værst imod mig;
de flyr mig som en banlyst, men ogsaa derad ler jeg. Andre
komme til mig for i Disput at forsvare Luther, men det er en
let Sag at gendrive dem.« Dernæst klager han over, at man
ikke vil sælge ham det, han trænger til; man sletter hans Navn ud
paa hans Dør og tillader sig »tusende andre barbariske
Uforskammetheder«. Han lever i en dødelig Angest for, at Hutten og
hans sammensvorne skal faa fat paa ham; ikke blot gode Venner,
men selv nogle Fyrster og kejserlige Sekretærer — og vel især
hans egen sygelige Fantasi — have opfordret ham til at tage sig
i Agt. Han har den største Vanskelighed med at pleje sit Hel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
