- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
107

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Prof. Er. Nielsen: Luther og Rom i 1521

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

brænde Luthers Bøger, saa sige de tyske Bogtrykkere, at de
hellere ville sende disse over Antwerpen til England«.

Jo længere Aleander opholdt sig i Tyskland, desto tydeligere
saa’ han, hvor mange Tilhængere Luther havde i »hele Norden«.
Han er oprørt over, at man i Antwerpen trykker en spansk
Oversættelse af Luthers Skrifter, som saa uden videra sendes til
Spanien; det er efter hans Mening de flanderske Skippere, som
her ere paa Færde. I Gent prædikes Luthers Lære offenlig, »som
om det kunde være Paulus’ eller Kristus’«. Det samme er
Tilfældet i Holland, og i Tyskland holde de ni Tiendedele paa
Luther, mens den sidste Tiendedel tror paa Romerhoffets Undergang
og raaber paa et Koncilium, et tysk Koncilium. I et Brev til Eck
klager han over, at der i Tyskland er saa mange Lutheranere, at
ikke blot Menneskene, men ogsaa Stene og Træer raabe paa
Luthers Navn. Over for denne sin Vaabenfælle udtaler han med
Smerte, at Præsterne ere lige saa gale som Lægfolk, saa at hvis
Kejseren ikke var det bedste og frommeste Menneske, saa vilde
det staa ynkelig med Guds Kirke i Tyskland. Det er Kejserens
Magt man maa stole paa. »Ti, kære, hvor tror du, at de, der
ikke bryde sig om Pavens Forbandelser, ja som ikke agte Paven
for en sur Sild, skulle bryde sig om Bispernes Trusler?« Derfor
maa alt sættes ind paa at holde Kejseren fast, men det har sine
Vanskeligheder »paa Grund af Lutheranernes uforskammede Magt«.
Aleander gjorde imidlertid selv sit bedste. Han tog Bolig saa
nær Kejseren som vel muligt, og havde sine Spejdere ude, saa
at han vidste, hvad der gik for sig i Kejserens Kabinet, hvad der
blev mældt til Rom, og hvad de luthersk sindede Fyrster tænkte
paa at gøre. Naar han er ved det kejserlige Taffel bruger han
Øjne og Øren paa bedste Maade og taler tilsyneladende aabent
for at faa andre paa Gled »efter det Ordsprog, at Bordet er en
stor Pinebænk«. Han bruger Penge til Bestikkelser, og han
mener, at man for en lille Sum kunde faa alle Sekretærer og
Tjænere til at danse for Rom, trods deres Had til det romerske
Hof. En Gang da Pengene udeblive, skriver han et Brev for at
skynde paa; »ti nu eller aldrig skal man skaffe sig Venner paa
den anden Side.« Og foruden det urette Mammon bruger han
alle de Gunstbevisninger, over hvilke Rom raadede. Med en
kynisk Aabenhjærtighed skriver han: »Vi maa give os i deres

Hænder, som kendelig nok ikke pløje lige; det er det eneste
Middel«. Og disse maa ikke mærke, at man holder dem for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free