- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
108

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Prof. Er. Nielsen: Luther og Rom i 1521

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Modstandere eller mistænkelige Personer; man skal overvinde dem
ved fagre Ord, love Guld og grønne Skove, smaa og store Gaver
fra Paven. »Det hjælper ikke det mindste at bruge Argumenter
fra Troen, Religionen eller Frelsen, Velsignelser eller
Banlysninger; det ler man kun ad.« I den Henseende have Luthers
Skrifter øvat stor Virkning. Præsterne have trods alle kejserlige
Paabud ikke Mod til at prædike imod Luther; ja i Antwerpen traadte
nys en Kvinde hen foran en Munk, som stod paa Prædikestolen,
og viste ham en af Luthers Bøger paa Tysk og sagde, at hun
vilde læse den til Trods for hans Advarsel. Selv i Worms holdt
Lutheranerne en Bogtrykker, og der var saa fuldt af tyske og latinske
lutherske Bøger, at man næsten ikke solgte andre. Man kan læse
Aleanders Fortvivlelse i den hele Depesche, i hvilken han udøser
sin Harme over den Gerning, som Luthers Smaaskrifter havde
øvet. Hertil kommer saa en ny Ulykke. Folk, der have været
i Rom, fortælle, at man der ler ad Luthers Sag, og at ingen
bryder sig om den. Og Aleander synes at skænke dette Rygte
nogen Tiltro; ti man er ikke altid ekspedit nok i Rom. Maaske
holder man sig noget tilbage af Frygt for at komme til at
tillægge Sagen for stor Betydning; »men der er dog en gylden
Mellemvej til at undgaa de to Yderligheder«. .

Ved Siden af Luther er der en anden Genstand for den pavelige
Nuntius’Had; Erasmus. Denne havde skrevet til Rom og klaget
over Aleander, og den lærde Humanists Klager havde kendelig
gjort Indtryk paa Paven. Derfor bruger Aleander som Nødværge de
skarpeste Udtryk om Erasmus. Han har skrevet værre mod
Paven end Luther; han er Tønderet til alle Ulykkerne; det er ham,
der har ødelagt Flandern og Rhinlandene. Aleander kender Erasmus
godt fra Venezia, hvor de boede sammen et Halvaarstid. Da
holdt Aleander Forelæsninger over Plutark, og Erasmus gjorde ham
den Ære at overvære disse. Siden vare de samtidig i Antwerpen,
men Erasmus lod sig da ikke se. Senere igen havde saa Erasmus
udspredt det Rygte, at Bullen mod Luther var falsk og ikke fra
Paven; han havde vundet saa megen Tiltro hos Folk, at Aleander
maatte vise nogle Originalen til Bullen. I Køln gjorde Erasmus
først alle mulige Forsøg paa at krydse Aleanders Planer med
Fyrsterne, men da det mislykkedes, kom han for at faa den
pavelige Nuntius i Tale. Denne var saa høflig imod ham som muligt,
»i Mindet om Samlivet i forbigangne Tider«. Erasmus sagde, at
han havde hørt, at Aleander havde i Sinde at faa hans og Reuch-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0118.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free