Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Prof. Er. Nielsen: Luther og Rom i 1521
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lins Bøger fordømte; men den snilde Nuntius spillede den uskyldige.
Han sagde, at han ikke havde noget saadant Hverv; at han vel ikke
havde læst hans Bøger, men at han ikke troede, noget i dem kunde
stride mod Kirkens Ritus. Han skildrer selv sin Stilling
under denne Samtale saaledes: »Jeg forstilte mig hele Tiden snildt
(sempre dissimulai dextramente), og jeg fandt paa nogle smaa,
forbindtlige Løgne (trovai alcune bugiette officiose), fordi jeg ikke
paa anden Maade kunde virke til Gavn for Troen og min
Mission*. Det eneste, han bebrejdede Erasmus, var hans Benægtelse
af den pavelige Bulles Ægthed. Erasmus sagde hertil, at han
ikke var forpligtet til at tro paa dens Ægthed, før han havde set
Originalen; men han fik til Svar, at det var galt at nægte Bullens
Ægthed, fordi han ikke havde set den; det var daarligt at
fordømme hvad man ikke kendte til; en klog Mand skulde tie og
hellere tro det bedste end det værste. Erasmus blev rød i Hovedet
og tavs, men saa slog Aleander Sagen hen i Spøg og indbød
Humanisten til Rom, hvor han kunde være vis paa at finde en god
Modtagelse, især »naar han vilde skrive noget, der kunde tjæne
til at opbygge, ikke til at splitte Kirken«. De to gamle Venner
blev sammen fem til seks Timer og skiltes tilsyneladende i Fred.
Næste Dag skulde Luthers Bøger brændes; da lod Erasmus sig
mælde. Aleander har ham mistænkt for, at dette Besøg havde
til Hensigt at trække Baalfærden ud, indtil Kejseren, der skulde
af Sted samme Dag, var rejst, og derfor sagde han, at han ikke
havde Tid til at tale med ham; og da Luthers Bøger vare brændte,
kom Erasmus ikke igen.
Midtpunktet i Aleanders Depescher danner selvfølgelig
Rigsdagen i Worms. Den pavelige Nuntius gjorde trolig alt, hvad
han kunde, for at holde Luther borte fra den. Efter romersk
Tankegang burde en Kætters Sag jo kun paakendes for et romersk Forum.
Nu foreligger der en mærkelig Instruktion, som blev given
de kejserlige Afsendinge, der skulde bringe Frederik den vise
til at falde fra sine Fordringer. Disse Afsendinge skulde ikke
fra-gaa, at der var kirkelige Misligheder, men blot holde paa, at de
kundeblive fjærnede uden Oprør og Skisma. De skulde vise hen til,
at Paven havde sin Dommer i Himlen, og at Kristus havde sagt,
at man endog skulde gøre, hvad Farisæerne paa Mose Stol sagde.
Tillige skulde de gøre Fyrsten ængstelig for sin Magt ved at
forestille ham, at Kirkemagtens Fald kunde drage Fyrstemagtens
efter sig. De skulde vise Selvmodsigelsen i, at den samme Luther,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
