- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
110

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Prof. Er. Nielsen: Luther og Rom i 1521

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

der ikke vilde dømmes af Paven, gjorde sig til Dommer over Paven,
og forestille Kurfyrsten, at det ikke var rimeligt, at hele Kirken
havde taget fejl, lige indtil Luther og et Par af hans Tilhængere
kom paa det rette Spor. Hvilken Brøde var det ikke, at have
brændt Fædrenes Dekreter og saa mange hellige Mænds Bøger
og at have fordømt Kostnitzer-Koneiliet! »Mon hele Verden
hidtil er faren vild, og er Martinus den eneste, der har Forstand?
Eller mon ikke samme Udaad snarere beviser, at Martinus er den
mest ugudelige og slette Kætter? Hvis han, som han roser sig
af og praler med, virkelig levede evangelisk, saa vilde han ikke
tale saa skændig og uforskammet om Paven og Koncilierne«.
Man vil naturligvis gøre Fordring paa, at Luther skal høres; men
hvad vil det kunne hjælpe? Hvem skulde forhøre ham?
Teologerne og Juristerne? Deres Bøger har han jo fordømt og
brændt. Filosofferne? Den bedste af disse, Aristoteles, har han
kaldt et umælende Dyr, der endogsaa var ulærd i de naturlige
Ting. Skulde han da dømmes af Lægfolk og Kejseren? Det
vilde stride aldeles mod den kirkelige Praksis. »Ja, den gode
Luther gør sig rigtig nok til Pavens Modstander og vil, at denne
skal undergives Lægfolks Dom; men der er dog forhaabentlig
ingen af disse, som er saa ugudelig og uforskammet, at han vil
driste sig til det. Nej, Martinus vil gærne komme til Rigsdagen
med frit Lejde, for der ustraffet at kunne udgyde sit Raseri og
sin Gift, og saa drage bort, som om Kejseren og Fyrsterne havde
billiget, hvad han har skrevet«. Og hvormed skulde man overbevise
ham? Han fordømmer jo alle Videnskaber, Fakulteter og Bøger.
Med Fornuftgrunde? Hvordan er det muligt, at den der skriver
og handler saa ufornuftig, skulde kunne overbevises ved nogen
Fornuftgrund? Ved det nye Testamente? Det indeholder for det
første ikke Svar paa alle Spørgsmaal; dernæst vil Luther lægge
sit eget ind i det, og endelig, naar noget ikke passer i hans
Kram, saa siger han straks, at det er Galskab, som han har gjort
det med Jakobs Brev. Skulde man da sammenkalde et
almindeligt Koncilium? Det vilde stride mod al Fornuft, at tillade enhver
at appellere til et saadant, som det er saare vanskeligt at
sammenkalde. Det er en horribel Paastand, at det skulde være
tilladt for en enkelt, som modsagde Kirkens Afgørelser, at
appellere til et Koncilium. Man skal forestille Kurfyrsten, hvor farligt
det vilde være, at gaa mod hele Kirken og stole paa ét, skrøbeligt
Menneske. Nej, Kurfyrsten skal kønt tvinge Luther til at tilbage-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free