Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Prof. Er. Nielsen: Luther og Rom i 1521
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Der var nogle Tyskere, som vilde skrive mod Luther baade paa
Tysk og Latin, men de havde Vanskelighed ved at finde en
Bogtrykker; og da det endelig var lykkedes, købte Lutheranerne, »der
have fælles Pung, ligesom Søfolk«, næsten hele Oplaget og
tilintetgjorde det. For at trøste sig og andre har han studeret
Tysklands tidligere Kirkehistorie; men han har aldrig fundet
noget, der lignede det, han selv oplevede. Skismaet mellem
Henrik IV og Gregor VII, som netop begyndte i Worms,
»Moderskødet for Uenigheder med Præsteskabet«, var som Violer og
Roser mod det, der nu truede; ti da var omtrent hele Tyskland
og Kejserens Søn for Paven; nu er alle og alt imod Rom, alene
med Undtagelse af Kejseren. »Ellers er hele Verden imod os, og
disse bidske Hunde ere rustede med Bøger og Vaaben, og de
prale af, at de ikke længere ere aandløse Bestier som deres
For-fædre; nu siger man, at Tiberen flyder ud i Rhinen«.
Aleander fulgte Luthers Rejse til Worms, saa godt han kunde
det paa Afstand, og han gjorde stadig Indberetninger til Rom.
Han er ærgerlig over, at Luther prædikede i Erfurt, og at han der
blev højtidelig modtaget af »Artisterne og Legisterne«, det
filosofiske og juridiske Fakultet, som vi vilde sige. Af Kejserens
Skriftefader har han hørt, at Herolden var undervejs med »dette
Uhyre«, og at alle Mennesker gik ham i Møde, baade Drenge og
ugifte Piger, gamle og unge; og det skønt Kejseren havde lovet,
at Rejsen skulde ske hemmelig. Endelig kom den 16de April,
paa hvilken Luther holdt sit Indtog i Worms. Aleander havde just
forseglet en Depesehe, da forskellige Bud og Mængdens
Sammenstimlen sagde ham, at den store Kætter drog ind i Byen. Det
var naturligvis under hans Værdighed at gaa ud i den Anledning,
men han sendte et Bud hen til Porten for at faa alt at vide.
Luther blev fulgt til Byens Grænse af hundrede Ryttere,
»rimeligvis af Sickingens Folk«; ind i Byen blev han kun fulgt af otte.
Han sad i en Vogn med tre andre; andensteds fra véd vi, at
disse tre vare en Ordensbroder, Amsdorf og Pommerlnken Peder
Svave, bekendt af sine Stridsskrifter mod Kristjem II. Da Luther
steg ned af Vognen, tog en Præst ham i Armen, rørte tre Gange
ved hans Klædning, og »gik saa pralende bort, som om han
havde rørt ved en Relikvie af en af Verdens største Helgener«.
»Om kort Tid,« føjer Aleander spydig til, »hedder det sig nok, at
Luther gør Mirakler.« Ved Nedstigningen af Vognen vendte Luther
»sine dæmoniske Øjne« rundt i Kredsen og sagde paa Latin: »Gud
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
