- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
114

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Prof. Er. Nielsen: Luther og Rom i 1521

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

»Jeg vil ikke tale om den Drukkenskab, til hvilken Luther er
meget hengiven, og de mange Raaheder i Udseende, Ord,
Handle-maade, Fagter og Fremtræden, som har skilt ham af med det
gode Omdømme, som Folk havde dannet sig om ham«. I
Aleanders Depescher have vi kort sagt Forbilledet for hele den
moderne ultramontane Karrikaturtegning af Luthers Person. Hvad
kan der ikke nu gøres ud af saadanne Depescher, naar deres
Affatter ophøjes til et samtidigt, »uvildigt« Vidne!

Der har været stridt meget om, hvad Luther egentlig har
sagt i det store Øjeblik i Worms, da han trodsede Kejser og
Rige, og man har stundom villet henregne de fleste Ord, som
ved den Lejlighed lægges ham i Munden, til »Tesprit dans
l’hi-stoire«, ikke til Kendsgerningernes Verden. Vi træffe i den
foreliggende Samling en aldeles paalidelig Skildring af Forhøret, som
vil gøre en Ende paa den gamle Strid. I Følge denne omhyggelige
Gengivelse blev Luther til sidst spurgt, om han dog ikke vilde
tilbagekalde og tilbagetage sine Bøger og de Vildfarelser, han
havde udsaaet, og det blev betonet, at man vilde have »et
utvetydigt Svar uden Horn«. Dertil sagde saa Luther paa Latin:
»Naar eders allerhelligste Majestæt og I, høje Herrer, ønske et
ligefremt Svar, saa skal jeg give et uden Horn og Tænder,
nemlig dette: Med mindre jeg bliver overbevist af Skrifternes
Vidnesbyrd eller af en klar Fornuftgrund — ti jeg tror hverken paa Paven
eller Koncilierne alene, da det er en bekendt Sag, at de ofte have
taget fejl og modsagt hverandre —, saa er jeg i den Grad
overvunden af de hellige Skrifter, jeg har anført, og min Samvittighed
er saa fangen i Guds Ord, at jeg hverken kan eller vil
tilbagekalde noget, da det hverken er sikkert eller forsvarligt, at handle
imod Samvittigheden. Gott helf mir! Amen«. Da der straks efter
skete et almindeligt Opbrud af den trætte Forsamling, sagde den
trierske Notar, der havde forhandlet med ham: »Lad din
Samvittighed fare, Martinus; det raader vi dig til, fordi den er
vildfarende! Det vil være sikkert og forsvarligt for dig. Men hvad
det angaar, at du siger, at Koncilierne have taget fejl, saa vil du
aldrig kunne bevise det, hvad Trossager angaar; men med
Hensyn til Sæderne vil jeg ikke være uvillig til at indrømme det«.
Dertil raabte Luther, at han kunde bevise det; og saa skiltes
Forsamlingen ad.

Denne Forhandling blev ført den 18de April. Otte Dage
senere kørte Luther ud af Worms Port, og medens Kejseren og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free