- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
117

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Docent J. Lange: En Replik om „Nutidens Kunstvilkaar”

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mod Øst, alligevel kan blive nødt til foreløbig at gaa et lille
Stykke mod Vest. I Anledning af alle slige Vendinger kan man
fremsætte en overordentlig Mængde »Jamen«er; men Talen er jo
her om Maalet for Sejladsen. Til at orientere sig bruger man
et Kompas. Man kan jo gærne sige, at det er en meget
aand-løs Indretning, som ikke har mer end én eneste Ting at sige, én
Replik, som den evindelig gentager. Men naar der er Taage og
Malstrøm, og Skibet drejer sig, og Mandskabet er ørt i Hovedet
og hverken ved ud eller ind, saa bliver Kompasets Oplysning,
skønt den gaar ud paa det selv samme, som den altid er gaaet
ud paa, med ét ny og interessant. Man bør ogsaa have Agtelse
for Polarstjærnen. Den tager sig ud som en sand Filister blandt
Stjærnerne, der staar stille og ikke »lader sig flytte«, medens
alle de andre ijtjærner bevæge sig. Det er slet ikke for sin
Fornøjelses Skyld, at den saaledes staar stille: Baggesen har meget
rigtig indset om den stakkels Stjærne, at »den løb som andre vel
ogsaa gærne«. Men den véd, at den gjør Gavn ved at blive paa
sin Plads, fordi Menneskene da kunne faa Oplysning af den om,
i hvilken Retning de gaa. Nu maa De ikke komme og drille
mig og sige, at jeg nok selv vil være Kompas og Polarstjæme;
jeg véd nok, at saa enfoldig og saa sikker kan et Menneske aldrig
blive. Jeg mener blot, at en Mening maa der til, et Begreb
om Retningen, som gaar ud over det nærmest liggende Virvar.
Jeg, som lægger megen Vægt paa Deres Dom om Kunst, vilde
ønske, at De selv havde fremsat en Mening i en enkelt Retning
om det Spørgsmaal, De fremdrog; naar man blot staar og ryster
paa Hovedet, bliver man til Slutningen svimmel.

Naar De indrømmer (S. 68), at mit Standpunkt har sin
Gyldighed med Hensyn til Førsterangs-Kunsten, saa vil jeg til
Gengæld meget gærne indrømme Dem, at Deres Korrektiver have
Betydning for Andenrangs-Kunsten. Er det af øm Interesse for den,
at De har skrevet Deres Artikel? Det ligner Dem ellers ikke, da
De i Grunden hører til de meget kræsne — hvilket ikke skal være sagt
til Deres »Forklejnelse«. Jeg vil indrømme Dem mere, nemlig at jeg
selv i min Betragtning maaske virkelig har taget for ringe Hensyn til
Andenrangs-Kunsten, da denne jo kvantitativt tager en hel Del
Plads op i Samfundet, større Plads end Førsterangs-Kunsten.
Der kan virkelig være god Opfordring til at drøfte dens Stilling og
dens relative Ret. Men lad os dog aldrig glemme at gøre den
rette Forskel mellem disse to Ting, ikke glemme, at det som vi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free