- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
120

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Docent J. Lange: En Replik om „Nutidens Kunstvilkaar”

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

almindelige Civilisation og svømme med dens Strømme.
Førsterangs-Kunsten vil noget mere. Den vil ikke gaa med en Plakat
uden paa sig, hvorpaa ’det nye, den vil, proklameres med fede
Typer. Den virker gærne i al Stilhed og uden maaske selv at
vide, at det, den giver, netop er noget nyt og originalt. Men
dens Kendemærke er alligevel at være paa første Haand
opdagende.

Og i Interesse af den er det, at der maa prædikes Ro for
den enkelte. Jeg bruger naturligvis ikke Ordet Ro i Betydning
af Hvile, Uvirksomhed, Ubevægelighed; ti den virkelig originale
Produktion forudsætter en langt stærkere Braad i Sjælen, en
langt mægtigere Arbejdsdrift og Udviklingstrang end en
anden-haands Produktion. Jeg mener Ro i Betydning af Enkelthed og
Simpelhed i Kampen for Opgaverne. Det er en saadan Kamp,
der ildner Udviklingen og giver Kræfterne Staal. Men den daglige
trættende Uklarhed og Forvirring mellem lutter »Vielerlei« svækker
og smuldrer Arbejdet og giver Resultatet hint oven for omtalte
saft- og kraftløse Præg. De lader mig somme Steder (S. 65)
tale, som om jeg førte Ordet for en Kasper-Hausersk Ensomhed i
Udviklingen. Det har jeg ingen Sinde gjort; jeg mener, at
Udviklingen med lige stor Nødvendighed kræver Ensomhed til visse
Tider og livligt Samkvem og Vekselvirkning til andre. Men der
er en Art Samkvem, som har meget til fælles med den dybeste
Ensomhed, og en tvungen Ensomhed, nemlig det, som man
aldeles ikke er forberedt paa, som man ingen Forudsætninger har
til at gaa ind paa. Kast et ungt Menneske pr. Jærnbane paa to
Døgn fra København til Paris ind i en Mesters Atelier; der kan
han føle sig ensom; og det, som han nærmest er anvist til, er at
stille sig i et rent slavisk Forhold til det, som bliver ham lært.

Hvordan man ellers i det Ydre skal gennemføre dette Krav
til Ro og Enkelthed, derom kan man næsten ikke ytre sig i
Almindelighed; hvad der gælder for den ene, gælder maaske ikke
for den anden. Kunstner-Psykologien er en meget vanskelig Sag,
der ikke lader sig regulere gennem faste Forskrifter. Jeg tror
virkelig ikke, at det lader sig besvare med et simpelt Ja eller
Nej, om danske Kunstnere bør gøre Udenlandsrejser eller ikke.
En Kunstner kan jo ligesom et andet Menneske føle det forfriskende
i en Gang at gøre en rask Tur pr. Jærnbane eller til Fods gennem
fremmede Egne og Byer; og der er vel ingen Fare for, at han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free