- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
121

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Docent J. Lange: En Replik om „Nutidens Kunstvilkaar”

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gaar i Stykker derved. Et andet Spørgsmaal er, om han bør
arbejde sig ind i fremmede Skoler og arbejde sammen med dem.

Jeg gaar ud fra den Kendsgerning, at vor Kunst, som
overhovedet Nutidens, søger sine Opgaver i Virkeligheden, at den
er realistisk. Jeg gaar fremdeles ud fra, at den har et
naturgivet Operationsfelt, nemlig den Slags Natur og den Slags
Mennesker, mellem hvilke Kunstnerne have levet og leve deres
egentlig menneskelige Liv. Jeg tror ikke, at der gives nogen
ægte Realisme, som har sin Genstand paa langt Hold. Skal
Realismen ikke blive flad og udvortes, saa maa den søge Dybden
og Inderligheden i Kunstnerens fuldkomne Fortrolighed med det
Liv, han skildrer; der maa være en Baggrund af Samliv mellem
ham og Æmnet. Er det ikke noget saadant, som f. Eks. gør
Blichers Skildringer af Jyllands Hede og dens Beboere saa friske
endnu den Dag i Dag? Jeg tror fremdeles, at Tekniken, for saa
vidt som den skal have noget sandt kunstnerisk Værd, maa
udvikles af Kunstneren selv i Forhold til de Æmner, han
behandler, det Indhold han vil udtale.

Den stærke Bevægelse hen imod Paris, som opstod i vor
yngre Kunstnerverden for 8—9 Aar siden, manglede vistnok ikke
naturlig Føje. Den vigtigste Grund til den maa vel søges deri,
at det meste af den nærmest foregaaende Kunst her hjemme i
Henseende til det kunstneriske Studium var bleven dels noget
slap og dilettantagtig, dels noget tør og ufrisk. Fra en Del af
Publikum støttedes Bevægelsen vistnok med noget, som jeg vil
tillade mig at kalde Parisersnobberi: man havde været en eller
to Maaneder i Paris og moret sig aldeles brillant, saa godt, at
man kedede sig gudsjammerlig, da man kom hjem igen. Man

fandt følgelig alt i Paris charmant og superb og betragtede det

som hævet over al Diskussion, at Kunsten dér var, som den

skulde være, og at den altsaa hjemme var, som den ikke skulde
være. Jeg tvivler egentlig ogsaa meget om, at vore Venner, de
yngre Malere, som drog der ned, ret vidste, hvad det var, som de
søgte der nede; de underordnede sig, hvad der blev dem lært;
men da det var Mænd med Alvor og Talent, og deres Lærer var
udmærket dygtig, bragte de — jeg tænker f. Eks. paa Tuxen, Krøyer,
G. Christensen — utvivlsomt ogsaa noget hjem med sig, som

tidligere ikke fandtes her: en langt større Glans, Fylde og Fedme
i Farven. Nu, da Bevægelsen atter har lagt sig noget, ere de
traadte ind i det næste Stade, idet vi vente at se, hvorledes alt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0131.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free