Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - N. Neergaard: Richard Cobden. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
folkning. I Universitetsverdenen og Bureaukratiet kan man blive
første Mand paa Enkeltheder, aldrig ude i Folket. Det vindes
kun ved store, samlende Tanker og giver sig hellere hen til
Sværmeren med de vidtrækkende, uklare Syner, end til den nøgterne
Praktiker. Sikkert gælder dette mere det engelske Folk end de
fleste andre. Det er sagt om den engelske Arbejder, at han plejer
at møde alle idealistiske Reformdeklamationer med sit: »meget
vel, men hvad Forskel vil det nu gøre paa Brødpriserne?« Noget
lignende gælder Middelklassen, og dog har England aldrig set
nogen Agitation faa virkelig Tag i Befolkningen, uden at den har
haft sit idealistiske — ofte fantastiske — Element. Et saadant
savnedes mindst af alle i den Bevægelse, Cobden førte til Sejer.
Kampen for Korntoldens Afskaffelse voksede i hans Hænder til en
Kamp for Ligheden mod adelige Forrettigheder og bag hans
Frihandelslære glødede Tanken om Folkenes Broderskab. Derfor
fik hans Gerning Vægt i England og Evropa.
Richard Cobden er født d. 3. Juni 1804 paa en lille Gaard
i Sydengland.. Hans Fader, William Cobden, var Forpagter og
ejede i sine bedre Dage ogsaa selv nogen Jord, men der manglede
baade Kapital og Foretagelsesaand, saa Familien har aldrig kendt
til egentlig Velstand. Da Krigen mod Napoleon endte, faldt ogsaa
den Smule, der var, sammen. Kornpriserne havde under Krigen
naaet en ganske unaturlig Højde, og medens Arbejderbefolkningen
sultede, levede baade Herremænd og Forpagtere i en Overflod,
som ikke kunde vare ved. Freden fremkaldte et uhyre
Landbo-Krach og stakkels William Cobden, der aldrig havde smagt synderlig
af de gode Dage, fik saa godt som nogen de onde at føle.
Familien, der efterhaanden var vokset stærkt, sank ned i en Fattigdom,
af hvilken den aldrig mere rejste sig.
Richard Cobden var den Gang kun en 9 Aars Dreng, men
han beholdt et varigt Indtryk af disse Tiders Begivenheder. Han
lærte af dem, hvor tvivlsom den Velsignelse er, som selv de
tilsyneladende begunstigede faa ved en Tilstand, der kunstig holder
Priserne oppe i det ene Aar uden at kunne hindre deres bratte
Fald i det næste. Og saa lærte han frem for alt, hvad det vil
sige at være fattig. Det er en nyttig Visdom for den, der som
ledende Politiker skal have Befolkningens Livsinteresser i sin
Haand, en Visdom, som engelske Statsmænd alt for meget have
savnet. Hvor ofte ser man ikke selv gennem deres mest velmente
Taler, at de aldrig have kendt Fattigdommen af andet end Rom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
