- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
127

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - N. Neergaard: Richard Cobden. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ikke af de Naturer, der af et higende, fantasifyldt Begær efter
Magt drives frem til praktisk Virken, og for hvem ethvert af de
Resultater, der vindes ved det forberedende Arbejde i mindre
Formaals Tjæneste, kun har Værd som et Trin, der fører opad.
Politisk Magt blev først attraaelsesværdig i hans Øjne, da han
fik noget bestemt at bruge den til. Heller ikke hørte han til
dem, for hvem en tidlig Begejstring for Frihed og Fremskridt
har været Drivfjeren til Virksomhed. Han havde i sin første
Ungdom ikke meget med Ideer at skaffe, det var Tid og
Lejlighed ikke til, men der var en kraftig Fremadhigen i ham, som
var beredt til at kaste sig over, hvad der nu maatte tilbyde sig
og gøre det mest mulige ud deraf. Da han saa kom ind i en

selvstændig Forretning, tog den for en Tid alle hans Ævner i

Beslag. De Forhold og Omgivelser, hvorunder han nu levede,
eftar at have sat Bo i Lancashire, æggede til at gaa paa, udvide
sig, gøre Penge. Der var Muligheder nok: det ene nye Felt
aab-nede sig efter det andet, og man behøvede ikke at søge længe

for at finde Folk, der havde skabt sig en Formue af intet. Cob-

dens Sind tog Fart ved alt dette: han følte sig tidt, hvad
Kierkegaard kalder »ovenud« af Selvtillid og Fremtidshaab. I et Brev
til Broderen, Fredrik Cobden, siger han: »Om jeg saa blev klædt
nøgen af og kastet ud i Lancashire, skulde jeg endda tjæne mig
en Formue,« og i andre taler han om sin »Bonapartiske«
Stemning og om det næsten grænseløse Perspektiv af ærgerrige
For-haabninger og Planer, han har for Øje. Dybt karakteristisk er
det imidlertid, at disse Napoleontiske Syner endnu ikke rakte
udenfor Forretningslivet. Ganske vist kan der midt i Heden
komme en pludselig Følelse af Tomhed over ham, som naar han
skriver: »Hvad er det egentlig jeg jager efter? Jeg kan knap

give mig selv et ordentligt Svar derpaa. Efter Penge er det
ganske sikkert ikke; jeg bryder mig ikke om dem . . . .« I
saa-danne Ord ligger en blinkvis Fornemmelse af, at han hørte
andensteds hjemme, men den greb i ingen Henseende forstyrrende ind
i hans Liv. Hvad han havde Hænderne fulde af tog ogsaa hans
Hjærte fangen, og han forstod i forbavsende Grad at faa alt,
hvad der var i ham af Planer og Drømme til at føje sig
supplerende eller fortsættende ind i den begrænsede Verden af praktiske
Formaal, der til en vis given Tid var ham anvist. Denne
Ejendommelighed var dog ingenlunde til Hinder for, at han kunde
skifte Formaal og Virksomhed, men det skete som ved en Natur-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free