Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - N. Neergaard: Richard Cobden. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig en Stilling, havde han med sin Broders Penge begyndt en lille
Tømmerhandel og taget sin Fader, der nu var Enkemand, i Huset.
Forretningen vilde imidlertid ikke trives, og 1836 opgav han den
og flyttede sammen med Broderen i Manchester. Richard Cobden
havde altid holdt særlig meget af sin ældste Broder og vilde nu
gøre ham delagtig i sin Virksomhed og sit Held. I de første Aar
saa det ogsaa ud, som om Frederik Cobden nu var kommen paa
sin rette Hylde. Saa længe et stærkere Hoved kunde tage Styret
og træffe alle Afgørelser af Betydning, var hans Flid og gode
Vilje tilstrækkelig, og gik der end lidt i Løbet under Broderens
lange Rejser, erstattedes det snart, naar denne efter Hjemkomsten
tog fat med friske Kræfter. Imidlertid begyndte det offentlige Liv
at lægge saa stærkt Beslag paa Richard Cobdens Tid og Tanker, at
det kom til at staa for ham som det bedste, om han lidt efter
lidt kunde trække sig ud af Forretningslivet. Det i Forbindelse
med Ønsket om at skaffe Broderen en sikker og uafhængig
Stilling førte til sidst til, at han i Aaret 1839 løste Forbindelsen med
det Firma, han saa længe havde tilhørt. Han beholdt
Forretningen i Manchester og Crosse Hall og indgik nu i Kompagniskab
med Frederik Cobden. Forandringen var ikke heldig: det ny
Firma havde for lidt Kapital og kom ved Adskillelsen ind i
forskellige vanskelige Forhold, men alt kunde endda være gaaet
godt, hvis Cobden ikke lige fra først af og i bestandig stigende
Grad havde haft sine Tanker andensteds henne.
Allerede i 1835 se vi ham i Lag med offentlige Sager. Det
var, hvad der laa udenfor hans egen Dør, han først følte Trang
til at tage sig af. I hans lille Fabriksflække Sabden var der ingen
Skole, og Folkene brøde sig ikke om at faa en; i Manchester led
man under, at Byen regeredes af en lille Klike. Han talte og
virkede for Almueundervisning i Sabden, for kommunalt Selvstyre
i Manchester, men Viljen lader til at have været bedre end Ævnen.
I alt Fald var hans første Manchestertale et afgjort Nederlag, han
stammede, kunde ikke finde Ordene og maatte til sidst forlade
Tribunen. Mere Held havde han med de to Piecer, han 1835—36
udgav under Titlerne »England, Irland og Amerika« og
»Rusland«; de ere byggede paa samme Idégrund, som hans senere
Agitation og vakte ikke lidt Opmærksomhed. Rimeligvis skylder
han dem, at en Del af Stockports Vælgere gjorde ham til deres
Kandidat ved Parlamentsvalgene 1838. Han optraadte ved
Valgmøderne som uafhængig radikal, gjorde et godt Indtryk paa
Tilskueren. 1884. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
