Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - N. Neergaard: Richard Cobden. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
af Borgerstandens Repræsentanter vilde varetage ogsaa deres
Tarv, gik de Gang efter Gang i Ilden for Reformen. Saa kom
da Sejeren til sidst, men dens Frugter svarede ikke til
Kamptidens Forhaabninger. Det viste sig, at Valgkredsenes Fordeling
endnu sikrede Godsejerne en mægtig Indflydelse paa Underhusets
Sammensætning, og Middelstanden fik snart at se, hvad dette
betød. Man havde villet »Reforihen« for Reformernes Skyld, men
efter at et Par — ganske vist meget betydningsfulde — Love vare
gennemførte, gik Lovgivningsværket omtrent istaa, og det inden
man var naaet til Skattereformen, som dog mest af alt laa Byerne
paa Sinde. Den mere fremskredne Del af Mellemstanden
begyndte nu at ønske en ny Reform, men alle Bestræbelser af den
Art mødte den ugunstigste Modtagelse baade hos Regering og
Parlament. Reformen skulde være endelig; Whigaristokratiet var
endda snarest bange for at være gaaet for vidt. Saa vendte de
misfornøjede sig atter til Arbejderne, men disse vare ikke saa
næmme at komme til Rette med nu som sidste Gang. Ogsaa de
vare bievne skuffede, men Skylden derfor gav de ikke saa meget
Aristokratiet, som selve det liberale Bourgeoisie.
Maskinindustriens Sejer over Haandværket havde i England
som overalt skabt en stadig og bevidst Krigstilstand mellem Kapital
og Arbejde.
Arbejderne kom til at staa Driftsherren fjærnere og bleve
langt mere afhængige af ham end før. I Tusendvis droges Børn
og Kvinder til Fabrikerne og ødte deres Sundhed ved at arbejde
14—16 Timer i Døgnet for Sulteløn. Ofte henyttede Fabrikanten
sin Magt til at berøve sine Folk en Del af deres Løn ved at
tvinge dem til at købe dyre og daarlige Varer i en til Fabriken
knyttet Butik, der ejedes af ham selv. Alt dette havde ganske
vist længe gaaet i Svang, men netop i 30’erne begyndte
Arbejderne at rejse sig for Alvor derimod. Gennem deres Fagforeninger
førte de en Krig paa Liv og Død mod Arbejdsherrerne, og i
Spørgs-maalene om Kvinde- og Børnearbejde og Fabriksbutiker støttedes
de virksomt ved en Agitation, der lededes af Mænd uden for
deres egen Stand, først og fremmest Lord Ashley.
Fabrikanterne bekæmpede alle disse Bestræbelser med en hensynsløs
Egoisme, der kun saa som saa dækkede ved Appeler til
Nationaløkonomiens Sandheder og nogle Fraser om Frihedens Velsignelser.
Et nyt Æmne til Strid blev Bourgeoisiets Kælebarn, Fattigloven
af 1834, hvis Grundtanke var, at den tidligere
Fattigunderstøttelse i Hjemmet burde indskrænkes saa meget som muligt, og at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
