- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
134

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - N. Neergaard: Richard Cobden. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

alle arbejdsdygtige Folk, der nøde offentlig Understøttelse, burde
indsættes i Tvangsarbejdsanstalter.

Altsaa: Byarbejderne og den besiddende Borgersf and vare
skilte ved Stridsspørgsmaal af indgribende social Betydning, og
en Samvirken i Reformspørgsmaalet blev derfor yderst vanskelig
at tilvejebringe. Fra 1838 samlede den radikale Del af
Arbejderstanden sig i det hele om det af O’Connell og andre
Parlamentsmedlemmer affattede »Charter« med dets berømte 6 Punkter:
almindelig Stemmeret, etaarige Parlamenter, hemmelig Afstemning,
Afskaffelse af Valgbarhedscensus, Diæter for Underhusets
Medlemmer og ligelig Fordeling af Valgkredsene. Disse Fordringer
vare Bourgeoisiet alt for vidtgaaende, og da tilmed den chartiske
Agitation hurtig fik en revolutionær Karakter, kom
Reformbevægelsen i det hele noget i Miskredit hos det, uden at Misfornøjelsen
med den bestaaende økonomiske Lovgivning i mindste Maade tog
af. Af denne Situation voksede Antikornlovbevægelsen frem.
Handlende og Fabrikanter begyndte at blive stemte for at forsøge
deres Ønskers Virkeliggørelse naaet ved at sætte det bestaaende
parlamentariske Maskineri i Bevægelse ude fra. At det netop blev
Kornlovene, man gik løs paa, var saare naturligt; her forelaa
en iøjnefaldende Uretfærdighed mod store Klasser af Befolkningen,
og her kunde man regne paa fuld indbyrdes Enighed, hvad der
ikke var Tale om, saa snart Turen kom til Beskyttelsen for
Industri, Skibsfart og Kolonialprodukter. Allerede 1836 var der i
London bleven oprettet en Agitationsforening mod Kornlovene,
men dens Virksomhed var gaaet omtrent sporløst hen. Det var
først, da en lignende Forening 2 Aar senere stiftedes i Manchester,
at der kom Liv i Bevægelsen. Hovedstaden for Verdens største
Fabriksdistrikt var det bedst mulige Midtpunkt for en Agitation af
væsentlig økonomisk Natur. Her føltes alle Handelens og
Industriens Svingninger øjeblikkelig; alles Eksistens var knyttet til
dem, alles Tanker drejede sig om dem.

Alligevel var Begyndelsen tarvelig nok. Foreningen havde
i de første Maaneder kun faa Medlemmer, næsten alle Fabrikanter
og Handlende, og med Pengebidragene var det ikke bedre bevendt,
end at et Tilsagn om 10 Lstr. vakte en sand Entusiasme.

Fra første Færd var Cobden en af Bevægelsens bedste Støtter.
Han var et af de Medlemmer, som sjældnest savnedes i det lille
kolde, uhyggelige Værelse, hvor Foreningen holdt sine Møder,
hans friske, sangvinske Forhaabningsfuldhed har mangen Gang

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0144.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free