- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
135

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - N. Neergaard: Richard Cobden. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

holdt Modet oppe, naar Modstanden var haard og Sagen gik
trægt fremad. Der virkedes i de første Par Aar væsentlig ved at
sende lønnede Agitatorer ud til alle Kanter og ved stadig at
indsamle Stof til Belysning af den bestaaende Kornlovs uheldige
Virkninger. Dette Stof udnyttedes i Piecer og frem for alt i
Foreningens Blad paa den mest drastiske Maade, og alt som
Agitationen trængte frem, oprettedes der rundt om i Byerne lignende
Foreninger som den i Manchester. 1841 forenedes saa de fleste
af dem i en stor Fællesorganisation, »den nationale
Antikornlov-ligue«, og Manchesterforeningens Forretningsudvalg fik Ledelsen
ogsaa af den nye Forenings Anliggender. Cobden beklædte aldrig
Formandsposten eller nogen anden af de ledende Stillinger i
Anti-komlovsliguen, men mere og mere blev det dog ham, Bevægelsen
samlede sig om, og ham, der for Landet kom til at staa som
dens Bærer. Det laa ikke i hans Ideers Nyhed: hvad han i
samtlige 7 Agitationsaar aldrig trættedes af at gentage, var
egentlig kun den Adam Smithske Nationaløkonomis ABC, anvendt
paa Spørgsmaalet om Kornlovene. Kærnen i hans Udviklinger
var altid denne: Naar Kornlovene ophæves, ville Brødpriserne
synke, og Befolkningen faar saaledes Raad til at anvende langt
mere til Klæder, Husudstyr, etc. Derved vil Efterspørgselen efter
Industriprodukter stige og saaledes flere Arbejdere kunne anvendes
og faa højere Løn. Desuden ville de Lande, der trænge til vore
Industriprodukter, men kun have Landbrugsprodukter at betale
med, blive i Stand til at gøre større Indkøb hos os og saaledes
stadig forøge Efterspørgselen efter engelsk Arbejde. Dette vil
atter drive Kapitalgevinst og Arbejdsløn i Vejret, medens de
agerdyrkende Lande nu nødes til selv at sætte en kostbarere og
siettere industriel Produktion i Gang, som trods sine Mangler
bestandig vil indskrænke vort Markeds Omfang. Den egentlige ager-’
dyrkende Klasse i England (Forpagtere og Landarbejdere) have i
Virkeligheden fælles Interesse med den øvrige Befolkning i dette
Spørgsmaal. De høje Kornpriser gavne i Længden ikke
Forpagterne, da de kun bevirke en Stigning i Forpagtningsafgiften.
Godsejerne have nemlig haft en afgjort Tendens til at beregne
Afgiften efter den Kornpris, man ved Tolden mente at kunne sikre
Forpagterne, men da Prisen ofte falder langt derunder, bliver
Resultatet i høj Grad til disses Skade. Landarbejderne se ingen
anden Virkning af Kornlovene, end at deres Brød fordyres, uden
at Lønnen derfor stiger. Den eneste Samfundsklasse, der saaledes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0145.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free