- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
136

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - N. Neergaard: Richard Cobden. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

har en stadig Interesse i Komtolden, er altsaa dens Ophavsmænd:
Godsejer-Aristokratiet.

Der var i alt dette kun ét Punkt— Anklagen mod
Aristokratiet —, ud fra hvilket en virksom Agitation kunde skabes, og
ved at se dette klart og energisk klynge sig til det skabte
Cobden sin Storhed som Agitator og sin endelige Sejer. Oprindelig
havde han et langt mere begrænset Syn paa Sagen, et væsentlig
forretningsmæssigt. Det Slagord, hvormed han først satte
Manchesters Forretningsverden i Bevægelse mod Kornlovene var: »lad
os ofre en Del af vore Formuer for at redde Resten;« han
appel-erede, som han selv har sagt, til Middelstandens Pengepunge.
Cobden maatte med Naturnødvendighed komme ind paa
Spørgs-maalet netop fra denne Side. Hans politiske Drivkraft var Trangen
til at binde an med dette eller hint bestemte Samfundsonde, som

gik ham paa Livet i hans egen Virkekreds, og nu, da han som

Forretningsmand led under de daarlige Tider og saa’ Tilbagegang
og Lammelse paa alle Kanter, brød det frem i ham, at
Kornlovenes Ophævelse var Midlet til at standse Krisen og give
Forretningslivet et Stød fremad. Han kom saaledes ind paa Sagen
fra den økonomiske Side, og dette førte igen til, at den i
Begyndelsen blev behandlet hovedsagelig som en Fabrikantsag, ja som
en særlig Manchestersag. Medens Hovedmassen af Bevægelsens
Tilhængere egentlig følte sig hyggeligst og bedst til Mode paa

denne snævrere Grund, var Cobdens Opfattelse i bestandig
Udvikling. Allerede i hans første Taler spores glimtvis de videre
Synsmaader, der senere skulde blive fremherskende, men det tog
nogen Tid, inden de fik praktisk Form. Den rent filantropiske

Opfattelse af Sagen var den, der — sporet af den bestandig
stigende Elendighed — tidligst arbejdede sig frem i Linje med den
klasse-økonomiske. Cobden og mange med ham vendte sig til
Arbejderne for i fuldstændig Oprigtighed at forkynde dem Læren
om alle Interessers Solidaritet og om Frihandelen som det sociale
Spørgsmaals sande Løsning og for at tilbyde dem at være deres
Førere i Kampen for billigt Brød. Men Cobdens Haab om at
sprænge den i hans Øjne hule og vildledende Chartistbevægelse
og samle Arbejderne om Antikornlovliguen og »de sunde
økonomiske Principer« brast. Han og hans Bevægelse vandt megen
spredt Sympati blandt Arbejderne, men som Klasse stode disse
fast om deres politiske Førere og gjorde med dem Front mod
Liguen. Det, at Cobden og hans Venner vare Fabrikanter, blev
dem overfor Arbejderne en uovervindelig Hindring. Hadet sad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free