Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - N. Neergaard: Richard Cobden. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sten: Korntolden; Indtil dette Maal var naaet, skulde Gruppen
holde sammen og i sin Politik slutte sig nærmest til det Parti —
ligegyldigt om Whigger eller Toryer —, der i hvert givet Øjeblik
kom Frihandelsideerne nærmest, uden at knytte sig bestemt til
noget af dem.
Naar Cobden slog ind paa denne Vej og til det sidste holdt
sig og sit Parti, paa den, var det ikke blot et rent
forstandsmæssigt Overlæg, der ledede ham. Hans Holdning bestemtes langt
mere afgørende af instinktive Fornemmelser, der grundede i
Indtryk fra hans Barndom og første Ungdom. Det, at Cobden kom
ind i Parlamentet, vilde ikke blot sige, at en Fabrikant og
Frihandelsmand kom der — dem var der flere af i Forvejen — nej,
det nye var, at nu tog en Mand Affære, som havde en energisk
Vilje til at føre selve Middelstanden frem som selvstændig
handlende Magt i Politiken, en Mand, som ved Fødsel og Udvikling
hørte til et helt andet Sæt end de, der før havde regeret Landet
Adelige eller borgerlige: de kom dog alle fra Familier med politiske
Traditioner, Familier, som sendte deres Sønner ud i Verden
med et færdigt Stempel som Whigger eller Toryer. Dertil kom
Paavirkningen fra Skole og Universitet: man sluttede sig til de
andre af Partiet, klæbede sig af og til lidt opad de Hertug- eller
Jarlesønner, i hvem man saa sine fremtidige Førere og gjorde i
Diskussionsklubberne Prøve paa de kommende parlamentariske Kampe.
Men nu Cobden. Politik havde ikke spillet nogen Rolle i hans
Familie, dertil havde man haft alt for travlt med at bjærge Brødet,
og under Ungdommens haarde Slid var det atter og atter de smaa,
rent praktiske Formaal, det kom an paa: Toryers og Whiggers
Kampe vedkom ikke ham, de gik hen over hans Hoved. Alt som
hans Tanke voksede til, fik han Blik for det epe Forhold efter
det andet i Samfundet, som burde være anderledes, men som oftest
var det Ting, der ikke syntes at interessere noget af de to
officielle Partier synderligt. Hans politiske Opdragelse faldt
hovedsagelig i Whigregeringens Decadenceperiode. Mere og mere kastedes
der Los paa Prineiperne og de praktiske Reformer, og det hele
opløste sig i et ynkeligt Partikævleri, der under forskellige Former
skjulte det ene Spørgsmaal: skal Lord Melbourne eller Sir Robert
Peel væte Førsteminister? Cobdens Sind oprørtes over alt dette.
De to Partier bleve ham lige gode eller lige slette, og medens han
ligegyldig vendte sig fra deres tomme og larmende Strid om
Magten, fordybede han sig stedse mere i en praktisk Reformvirk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
