- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
145

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - N. Neergaard: Richard Cobden. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kommen klar over dette og rede til at sætte alt andet til Side for
selv at kunne vise Vejen. Og dog havde han ingen af de
Egenskaber og Tilbøjeligheder, som designere en Mand til Agitator.
Hans Skikkelse besad ingen særlig Magt til at fange Mængdens
Blikke, og han havde ikke de store markerede Træk, der tage sig
ud paa Afstand, saa lidt som en Stemme, der kunde døve
Modsigelserne og bore sig gennem larmende Mishagsytringer. Hans
ydre Fortrin vare saadanne, der lettere gøre sig gældende i en
mindre Kreds: bløde, fint afrundede Ansigtsformer, et lyst og
roligt Blik og en bøjelig Stemme med en vis fortrolig indtrængende
Klang. Hverken Patos eller æggende Haan laa synderlig for ham;
han kunde og vilde ikke drukne sine Tilhøreres jævne, dagligdags
Fornuft i en Stormflod af hede Ord. Langt snarere søgte han at
sprede al den Dunst, hvori deres Hjærner og Hjærter til daglig
Brug vare hildede, for saa at appelere til det sunde Overlæg og
Retfærdighedsfølelsen hos dem. Det var dog langt fra, at han
gjorde dette paa ensidig forstandsmæssig Maade. Hans særlige
Ævne som Agitator laa netop i, at han formaaede at gøre sin
Argumentation ejendommelig sympatetisk dragende, at beskæftige
Forstand og Følelse paa samme Tid uden at ofre Klarheden. Det
skete ikke ved Sidebetragtninger og Indblanding af uvedkommende
Ting, men ved i sin Omtale af de jævne, dagligdags Forhold, der
altid var Genstanden for hans Udviklinger eller gik igen i hans
Eksempler, at lade sin sympatetiske Forstaaelse skinne igennem
Ordene, saaledes at Tilhørerne fik baade Lys og Varme deraf og
med taknemmelig Glæde skønnede, at her var en, som forstod
dem og vilde dem vel. Der gik elektriske Traade fra ham til hans
Tilhørerkreds; hvor ensartet hans Stof end var, talte han dog
aldrig paa samme Maade til to forskellige Forsamlinger. Naar han
rejste fra det ene Fabriksdistrikt til det andet, forstod han halvt
forstands-, halvt instinktmæssig, hvilken Nuanceforskel der var i
Opfattelsen af den økonomiske Situation, og det kunde ikke falde
ham ind at give Strømpevævere og Metalarbejdere de samme
oplysende Eksempler og appelere til deres Fornuft paa samme Maade.
Endnu stærkere traadte dette frem i hans Agitation fra Mand til
Mand. Cobden talte i de Aar Bevægelsen stod paa daglig med
Snese af alle Slags Mennesker, der kom til ham for at gøre ham
Meddelelser om de mest forskelligartede Forhold vedrørende
Agitationen, eller for at søge Vejledning hos ham. At han ikke sløv-

Tilskueren. I884- • 10

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free