- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
147

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - N. Neergaard: Richard Cobden. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gjorde Propaganda blandt Folk, der aldrig kom paa de offentlige
Møder. Der var i det hele en storartet Stræben efter at vinde
politisk nye Lag for Bevægelsen: Kvinderne opagiteredes ved
særlige Møder, og en Kvinde-Petition til Dronningen om Kornlovenes
Ophævelse vandt stor Tilslutning. Paa et Fællesmøde af
forskellige Sekters Præster var Cobden bleven indbudt til at tale om
Midlerne til at afhjælpe den Nød, der i bestandig stigende Grad
hærgede Befolkningen, og det lykkedes ham at vinde adskillige for
den Mening, at Komlovene laa ved Roden af Ondet. Han
standsede ikke, før han havde naaet at føje denne Stemning som virkende
Led ind i sin Agitation: Sekterne vare jo Udtrykket for den
engelske Borgerstands selvstændige religiøse Liv og endnu stærkt
forulæmpede af det bestaaende og dets Lovgivning. Ved at
sammenkalde et Møde af Præster for at forhandle om den Stilling,
der burde indtages til Kornlovene, naaede Cobden at vinde 700
Dissenterprædikanter for sin Agitation, give dem Forstaaelse af,
hvad Spørgsmaalet i dets videre Konsekvens bestod og sende dem
ud til videre Virken for Sagen hver i sin Kreds.

Det bedste og kraftigst anvendte Middel var dog
Agitations-møderne. Fra Hovedkvarteret i Manchester udsendtes der -Aaret
rundt en Sværm af Talere til alle Egne af Landet, og trods sin
Parlamentsvirksomhed og sit store Arbejde i Liguens Raad var
Cobden den utrætteligste af alle. Med storartet Opofrelse af sin
private Velfærd var han Maaneder igennem saa godt som hver
Dag paa Tribunen og det ikke for et Syns Skyld, men som den,
der frem for nogen maatte bære Kampens Byrde. Særlig kastede
han sig over at opagitere Landdistrikterne. Han fremstillede sig
for Forpagterne som en Forpagtersøn og som én, der i sine
Forældres Hus med egne Øjne havde set »en Terminsdags Elendighed«.
Hans Tale var her endnu mere konkret, endnu stærkere knyttet
til de praktiske Forhold, der laa lige for hans Tilhøreres Øjne,
end sædvanlig. Han udviklede ikke Solidariteten mellem
Landbrug og Industri ud fra almindelig - økonomiske Grundsætninger,
men paaviste, hvorledes kun en mindre Del af Forpagternes Børn
slaa ind paa deres Fædres Levevej eller blive gifte med
Forpagtere: de fleste gaa til Byerne og finde bedre eller siettere
Beskæftigelse, alt som Industri og Handel gaar op eller ned. — Han
havde Godsejernes umiddelbare Indflydelse og Landboernes
Fordomme at kæmpe mod, men langsomt og sejgt borede han sig
gennem det alt sammen og vandt Terræn fra Uge til Uge.

10*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0157.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free