- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
149

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - N. Neergaard: Richard Cobden. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

af et Adelsregimente, burde vi hellere straks adoptere det gamle

venetianske System, at Adelen aabenlyst tog Pengene ud af

Lommerne paa Folket. Dette vilde være mere hæderligt.* Peels
Udvikling om at Principet for hans Kornlov var det, at Kom burde
indføres toldfrit, naar der var Trang til det, besvarede han saaledes:
»Jeg spørger Huset og Regeringen, hvem der da skal afgøre, naar der
er Trang til Korn? Er det dem, der sulte eller dem, der spise

kostbart hver eneste Dag og vælte sig i al Livets Overflod?––––––-

Sidde vi her for at afgøre, naar Folket i dette Land trænger til
Mad? Hvad kende Medlemmerne af dette Hus til Trang? Det er
sandelig ikke deres Sag at sige, naar det hungrige Folk skal have
Føde: det er Folket selv den bedste Dommer om.« —

Ord som disse vare vel nærmest henvendte til Toryerne,
men Whigaristokratiet ramtes ogsaa af dem, og Cobden forsømte
desuden ingen Lejlighed til at foreholde det, at det i Komsagen
og i hele sin Politik »mere havde de faa end de mange for Øje«.

Trods sin dybe Uvilje mod Aristokratiet som politisk Magt

var Cobden langt fra at vise nogen Fanatisme i sit personlige For-

hold til dets enkelte Medlemmer. Det var ikke tilfældigt, at
han blev den store politiske Optimist og Forkynderen af den
sociale Harmonis Lære. Der var i selve hans Natur en lykkelig
Ligevægt, der holdt ham tilbage fra alle Yderligheder og stillede
ham ejendommelig uafhængig overfor det politiske Livs Fristelser.
Paa de store Folkemøder følte han sig i en vis Forstand hjemme,
fordi han fornam det at lære og lede de mange som sit Kald, men
han var langt fra at blive beruset af den Jubel, der, alt som [-Agitationen-] {+Agi-
tationen+} skred frem, stærkere og stærkere lød ham i Møde, hver

Gang han viste sig. Hans Ord staa sikkert til Troende, naar han
af og til i sine Breve giver til Kende, at han trættedes af disse
uafbrudte Ovationer. Noget lignende var Tilfældet med hans
Forhold til »Selskabet« i London. Det er en af Hemmelighederne ved
Cobdens støtte Gang mod sit Maal, at der ikke var et Gran af
Snobben i ham. Han følte sig aldrig beæret ved at sidde til Bords
rned Hertuger og Jarler, ja, borgerlig som han var i Sind og Færd,
led han ikke en Gang rigtig Tonen i disse Kredse. Dog laa intet
ham fjærnere end at holde sig borte fra dem. Han havde aldrig
set sig saar paa et adeligt Vaabenskjold og følte derfor intet Nag
til adelige som saadanne. Han havde en saa ubetinget Følelse af
at være lige saa god som de, at der aldrig kunde komme Skygge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free