Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Fru Amalie Müller: Bjørnstjerne Bjørnson og „Over Ævne”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
konservative og liberale. Vor teologiske Videnskabs mest ansete
Forvaltere og vort kongelige Statskirkevæsens bestaltede Vogter
lagde i Forening ud, og der fremkom gennem flere’ Hæfter af
»Luthersk Ugeskrift« — Pastor Heuchs Organ — arkelange Artikler,
hvoraf den første indeholdt Bjørnsons aandelige Biografi, »som«,
siger Bjørnson i Fortalen til den nys udkomne Oversættelse af
»Ingersoll« — »maatte være saare upartisk, saasom den blev
optagen baade af Kristian Friele og Carl Ploug, den nordiske Kirkes
to sidste hellige.«
Da var det, at Bjørnson i »Dagbladet« — Præsteorganet
nægtede ham Plads — udslyngede den krigvarslende Tesis, at
»Teologien er Samtidens gedigneste Indøvelse i Humbug«, og
belagde denne sin Paastand med to Eksempler, et fra det gamle og
et fra det nye Testamente. Ugeskriftet svarede med vidtløftige
Afhandlinger, forfattede med en suveræn Ligegyldighed for det
utilstrækkelige i, selv for Teologer nu om Stunder, at hente sine
Bevisførsler fra hvad Aanden vidner i deres Hjærter. Bjømson
kunde ingensteds faa trykt sine Svar; men jeg tænker han har
svoret ved sin egen Sjæl, at de Herrer skulde høre fra ham. —
Imidlertid rejste Bjørnson til Amerika, hvor han forblev det
meste af et Aar. Det var som om Frihedsluften i den store,
demokratiske Republik styrkede hans Nerver og løste de Kræfter,
som endnu laa bundne i ham. Den religiøse Fanatisme lagde ikke
dér Hindringer i Vejen for Fremskridtet. De mest forskelligartede
Trosbekendelser mødte der hinanden med den samme gensidige
Respekt. I Amerika er det vistnok med Styrke gaaet op for
Bjørnson, at det er Fordragelighedens Aand, som holder
Nationernes Organisme sund, og efter Hjemkomsten har han med
en Sorg, som har lutret hans Energi og bestemt hans Liv,
stedse klarere set, hvorledes den teologiske Vankundighed Slægt
efter Slægt havde spundet Hjærnerne ind i et Væv af
fordummende Vane, af sløv Lettroenhed, af overdreven Varsomhed for
det overleverede, af en svag Falden til Hvile i Religionens færdige
Livsanskuelse og endelig af en brutal Fanatisme mod dem, der
tvilede, spurgte, undersøgte. Fra da af har Bjørnson set sin
egentlige Mission i at vække det norske Folk til Selvtænkning og lære
det Selvstændighedens Æresfølelse. I Skrift og Tale, privat og
offentlig har han arbejdet derpaa. Den Bog han i Fjor udgav
under Titelen: »Hvorfra stammer Miraklerne i det ny Testamente« —
havde til Formaal dette ene, at bringe Folk til at se og tænke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
