Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Fru Amalie Müller: Bjørnstjerne Bjørnson og „Over Ævne”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at han har gjort sin Tanke fri. Det er, som om Bjørnson alene
blandt sine Modstandere forstod at praktisere dette Ord: »Elsker
eders Fjender« og »Værer sagtmodige af Hjærtet«.
Der er maaske dem, som mener, at det er Tidsspilde at
give sig i Kast med en Opgave som Bjørnsons, ørkesløst at føre
Krig mod noget, der »besørger sig selv saa ypperligt taget af Dage«,
ja endog uridderligt at øve sine Kræfter paa en falden Stormagt.
Hvad kommer Kristendommen os ved, spørges der fra Lederne for
den fremadgaaende Armé. Vi har jo bare at gaa uforstyrret videre
og virke ud fra de Livsanskuelser, som ejer Fremtiden; den gamle
Religion med sine Dogmer, sine Fortællinger og Mirakler er ikke
løénger nogen virkelig Aandsmagt. Om Bjørnson fulgte denne
Anvisning, vilde hans Digtning vistnok indbringe ham flere Larubær,
men hans Betydning som Bæreren af vort folkeopdragende
Frigørelsesarbejde vilde derved i høj Grad forringes. Bjørnson er
nemlig ikke alene den store Digter, han er fremfor alt en
Folkelærer. Havde Vilkaarene været de henfarne Tiders: retslig
Forfølgelse, Gods og Æres Fortabelse, han vilde være gaaet paa sin
Fod fra Sted til Sted for at forkynde, hvad han vidste vilde tjæne
de mange til bedste, indtil Fængslet havde lukket sig efter ham,
ja indtil man havde taget hans Liv. Han er sit Fædrelands
samvittighedsfulde Arbejder, den store utrættelige Menneskeven, som
vil gøre de menige Skarer skikkede for Frihedens Rige. Paa én
Gang vor nationale Udviklings Mester og Tjæner, er han det
hellige, almindelige Demokratis helstøbte Repræsentant. Det er et
Folk af overbeviste, Bjørnson lægger Kraften paa at skabe. Han
véd nemlig til Bunds, hvilken Betydning dette har for en Nations
indre Fasthed og Styrke, og Bjørnson er af dem, hvis Viden
forpligter. Det er næppe for meget sagt, at den Gerning,
Bjørnson gør, er den vigtigste, der kan gøres i vort Samfund. For
kommende Tiders Overblik vil den staa som et Monument over
en Udvikling, hvis Linjer han har draget, hvis Veje han har brudt,
og hvis Fysiognomi han har præget.
I nøje Sammenhæng med denne Bjørnsons Virksomhed i
sædelig og religiøs Retning staar de poetiske Arbejder, han i
Mellemtiden har udgivet. Det ældste, Fortællingen »Støv«, som
aabnede »Nyt Tidsskrifts« første Hæfte, viser os i en Skildring,
der imponerer ved sin Genialitet, de kristelige Teoriers skadelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
