- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
161

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Fru Amalie Müller: Bjørnstjerne Bjørnson og „Over Ævne”

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gamle kristelige Religion, med sine Mirakeltraditioner, sin Tro, sin
Tvil, sin Kvasitro, og sin Vantro. Der er en Luft i Billedet, klar
og gennemsigtig som den menneskelige Aands ved tusendaarig
Erfaring indsamlede Viden, og Lyset og Varmen under dets hvælvede
Himmel straaler ud fra den Sol. som vor Tankes Frihed har tændt.
I denne Belysning ser vi Kristendommens Forhold til Nutid og
Fremtid. — Fordreven op mod det yderste Nord, klemt inde
mellem Klippeblokker og Snefjælde, kæmper den sin sidste Kamp i
den aandelige Gigant, Præsten Sangs profetiske Skikkelse, kæmper
og gaar under. Han er den ideale Kristendoms allegoriske Figur.
Hans sængeliggende Hustru, hvis Kraft er brudt i Kampen for at
forsone Modsætningen mellem Troens paradoksale Absoluthed og
det akkorderende Jordlivs praktiske Krav, er den bedre Del af
Nutidens kristne Menighed. Mere eller mindre bevidst, i stærkere
eller svagere Modstand føler dens Lemmer Lærebuddet om at »give
Fornuften fangen under Troens Lydighed« som en Byrde, der er
over deres Ævne. Af Frygt for at tabe det nedarvede Fodfæste,
af Vanens Sløvhed, af Fejghedens eller Kærlighedens Hensyn, tør
de, vfl de imidlertid ikke gøre Oprør. Rakel og Elias
repræsenterer Kristendommens sidste frafaldne, den stedse minkende Rest
af selvstændigt tænkende Individer, som til det yderste klamrer
sig til Troen, fordi de gennem Instinkter, Opdragelse, Tilbøjelighed
er bunden til den. Hanna fra Amerika er det friske, naturlige
Menneskeliv, som lader Kristentroen være Kristentro, som vokser
sin Vækst ganske uafhængig af dens Forskrifter og Forestillinger.
Præsteenken og Aagot er den aandelige Almue, hvis snævre
Begrebskreds, i Forening med nedarvet Hang til Tro paa det
overnaturlige, afføder den overtroiske Ævne, som uden Refleksion
hengiver sig til Mirakeleksperimenter. De tilrejsende Præster er den
officielle Statsreligion; hver for sig repræsenterer de en Afskygning
af det konfessionelle System, som den teologiske Tillæmpning, i
Forening med institutionelle Krav og Bekvemmelighedshensyn har
vidst at konstruere af Kristendommens Lære. Alle, undtagen Bratt.
For han er Kristi virkelige stridende, af Anfægtelse og Aandsnød
omspændte Kirke. Disse Præster er hver for sig et fuldendt
Produkt af lyslevende Tilforladelighed. Ikke hos nogen er der
Antydning til det karikaturmæssige. De er slet og ret dygtige
Præster, der varetage sit Embedes Tarv. Deres Samtale, om hvorledes
de skal forholde sig til Miraklet, er en sand Skatkiste, fyldt med
teologiske Karakteristiker fra vor Tid. Og hvad nu Sang angaar,

Tilskueren. 1884. 11

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free