- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
162

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Fru Amalie Müller: Bjørnstjerne Bjørnson og „Over Ævne”

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

saa kunde den mest fanatiske Partiskhed ikke ha’e givet
Kristendommen en elskeligere, en værdigere Repræsentant. Han er undfangen
af en Aand med den mest omfattende Forstaaelse af
Skønhedssiden i Kristendommens Væsen og formet af et Menneske med et
fugleperspektivisk Overblik paa Modsætningsforholdet mellem dens
Vilje og Ævne, mellem Læren, den forkynder, og Livet, den afføder.
Der staar en Glans af denne Skikkelse, som næsten blænder vort
Øje. Gennem hans lysende Renhed skimter vi Billedet af
Kristendommens første Repræsentant, Jesus af Nazareth, og det bæres
os for, at vi paa Sang skal se dem bekræftede disse Ord: »Se,
jeg er med eder alle Dage indtil Verdens Ende«.

I dette store allegoriske Galleri er der kun en eneste
Skikkelse, som mangler; det er en Repræsentant for den
Kristendommen modsatte Aandsmagt, for Fritænkernes store Skare. Men det
er med velberaad Hu, at denne Figur er udeladt; ti det er dette
Digterværks etiske Styrke, at det ikke har haft Brug for at stille
nogen kristen fjendsk Udæsker i Marken. Det er Kristendommen
selv, som gør Prøve paa Kristendommen. Tribunalet er rejst paa
dens egen Grund, blandt lutter villige Tilskuere, og baade
Dommere og edsvorne brænder af Nidkærhed for at se Kristendommens
Sag fejre Sejerens Triumf. Det er indre Vanmagt, og ikke ydre.
Fjender, som foraarsager Nederlaget. Den dømmes i sig selv og
af sig selv, fordi den passer til Nutiden som Barnets Svøb til det
voksne Menneske, og fremfor alt, fordi den er og bliver: »over
Ævne«.

Ligesom Ibsens »Brand«, er Bjørnsons »Over Ævne« i
egentlig Forstand en Digtning om Kristendommen. Ikke om det,
der kalder sig Kristendom og praktiseres som saadan af Hyrder
og Menigheder i de troende Kirkesamfund, men om Kristendommen,
som den er i Følge sit Væsens Art. Baade hos Bjørnson og Ibsen
er Hovedpersonerne i de nævnte Stykker Præster. Sideordnede
hvad Ideernes helstøbte Gennemførelse angaar, er de hinandens
Modsætning, for saa vidl som de hver for sig er Udtryk for den
Dobbelthed, der karakteriserer Grundforholdet i den kristelige Lære.
Brand er en Legemliggørelse af og samtidig et Offer for dens ene
store Grundidé: dens umenneskelige Grumhed. I ideal Hengivelse
til den ubønhørlige Absoluthed, hvormed Lærens Krav fremsættes,
fordrer og viser han ubetinget Redebonhed til at følge Abrahams
Eksempel, da han paa Herrens Befaling bragte sin eneste Søn til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free