- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
166

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar - Dr. phil. Ad. Hansen: Holger Drachmanns „Ostende-Brügge”

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

legent, naar Hr. Drachmann paa Grundlag af denne og andre
Antipatier springer op og raaber til os alle sammen, at nu maa
vi lukke Vinduer og Døre i for fremmede Luftdrag og fremmede
Bøger. Hvorfor skulde enhver af os ikke ogsaa suge Næring af,
hvad godt for sig han kan finde i det ikke-danske Evropa, og
hvorfor skulde vort Land som Helhed ikke lade sig befrugte af
evropæiske Kulturstrømninger, naar disse formaa at gøre det?
Skal der være Tale om at slaa et Løsen fast som Princip paa
Aandslivets Omraade, — og det er det, Hr. Drachman vil, — saa
maa dette Løsen for vort Land netop blive: aaben Udsigt til alle
Sider, ingen national Afspærring. Selvfølgelig maa den fremmede
Næring blive til Kød og Blod hos en selv for at gøre Gavn; man
skulde tro, det var overflødigt at tilføje dette; men det synes ikke
at være det, naar man ser Hr. Drachmann i sit Nytaarsdigt i
»Morgenbladet« indføre i sit nationale Kampprogram en saa
overordentlig uomtvistelig Frase som denne:

Der er ej Nation, man i Verden kan nævne,
ej Enkeltmand knap, som blev stor ved den Evne
at plapre de fremmede Sprog1).

Nej, det er vist nok; men hvem paastaar ogsaa det?

Men det forholder sig overhovedet saaledes, at Hr. Drachmann
paa mange Punkter i »Ostende-Briigge« er kommen i en saadan
Angest over Umodenheden og Karikaturen, at han blind antager
dem for Sagen selv og slaar løs paa dem alle under et. Dette
tyder ikke paa nogen fast Aand8).

Eller Modsætningen Ostende-Briigge skal betyde saadan
noget dunkelt noget som Modsætningen mellem Videnskab og
Kærlighed eller Kritik og Hjærte. Hr. Drachmann er meget
forbitret paa al Videnskab og Kritik. Disse ville nu sikkert
uanfægtede og rolige finde sig i denne Forbitrelse. At basere
Forbitrelsen paa noget saa uvedkommende, som at Videnskaben ikke

’) Alle Udhævelserne i Citaterne ere af mig.

*) Et tydeligt lille Eksempel vil man finde ved at slaa op S. 143. Hr.
Drachmann er vred paa den kunsthistoriske Vigtighed og siger med en lille Ed:
„Pokker i Vold med kunsthistorisk Vigtighed", — altsaa med
Karikaturen. Men saa føjer han til: „Vilde blot Kunsthistorien lade Historien

og Kunsten skøtte sig selv!* Ja, saa kunde Hr. Drachmann glæde sig;
men saa var der rigtig nok heller ikke en Stump tilbage af Sagen selv,
af Kunsthistorien.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free