- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
170

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Dr. phil. S. Schandorph: Fornuftgiftermaal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

»Saa?« sagde Baronen, trak Brynene sammen og pustede
Cigarrøg op gennem Haarene paa sine Moustacher.
»Hvorfor det?«

Han saa’ ikke paa Lars Iversen. Han anede et Grin i
hans smaa Snogeøjne.

»Der er nok dem, som gærne vilde have, at hun blev
hjemme i lange Tider,« sagde Skovfogeden.

»Hvad for noget Sludder? . . «

Baronen för hidsig op af Stolen, men tog sig sammen og
gav sig til at spasere frem og tilbage med Hænderne i Lommen
paa den stukne sorte Silkemorgenfrakke.

»Jeg mener nemlig, at baade Enkebaronessen og Pigens
Mo’er . . de har saadan deres aftalte Meninger om Tingen.«

»Ja, ja, ja, ja. Saa er der ikke videre ved den Sag at
gøre foreløbig. De maa vente.«

»Man bliver ældre og ældre, Hr. Baron .... min Søn
vokser til . . og . . .«

»Ja ham bliver der jo sørget for. Han faar jo vel Deres
Plads, om jeg lever, og alt gaar vel.«

»Ja, men jeg er jo da ikke saa gammel, saa jeg kunde
da nok leve i nogle Aar og have Fornøjelsen af at holde to
Køer for én, naar jeg fik det Stykke Jord til og lavede det
til Græsning. Og Hr. Baronen kunde vel ikke sige til
Enkebaronessen, at den Tøs kunde have fælt godt af at komme
ud at tjæne. Hun gaar og smisker til min Peter, men han er
jo alt for ung.«

»Saa ... aa. Fy, er det saadan én?«

»Naa, det har Hr. Baronen aldrig mærket noget til?«

»Hvad kommer Mette Splyds Tøs mig ved?« sagde
Baronen fornemt. »Tror De, jeg ... . lægger Mærke til, hvad hun
foretager sig?«

»Nej, det forstaar sig. Men om Hr. Baronen lod falde et
Ord til Enkebaronessen . . .«

»Nej Gu’ gør jeg ej . . . Men . . men . . men, hvorfor i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free