- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
175

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Dr. phil. S. Schandorph: Fornuftgiftermaal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Han kom tilbage, og da stod Solen højt paa Himlen. Han
kiggede ind i Mette Splyds Baghave. Græsset var blevet
mørkere og saa’ endnu appetitligere ud.

»Kanske tre Køer!« sagde Lars Iversen, løftede sin
Brystkasse, sukkede og tog sin Beslutning. Han stak en stivet Flip
fra oven ned i sit Brunels Halsbind, iførte sig Blanklæders
Støvler og sin selvlavede Uniformsfrakke af grønt Klæde med
støbte Bronceknapper, hver prydet med et af Skovens vilde Dyr i
Relief. Frakken maatte finde sig i, at de nederste Knapper paa
Grund af, at de sidste syv Åar havde lagt Aarringe af Fedt om
hans Liv, ikke kunde naa sammen. Iversen tændte en Cigar,
styrkede sig igen ved en Slurk af Baronens Rom og betraadte
for første Gang i sit Liv Mette Splyds Stue — ikke uden
Hjærte-banken.

Han ventede, at Husets Værtinde skulde blive yderlig
forbavset. Men Mette Splyd havde været hos Enkebaronessen
Gaars-dagens Eftermiddag, havde faaet fornøden Underretning, og hun
havde straks fundet sig til Rette i Situationen, der, naar alt kom
til alt, kun kunde gavne hende i pekuniær Henseende.

Hun sad i sin eneste gamle, haardsædede Læneslol,
forberedt paa Repræsentation. Om hendes føre Skikkelse sad en ti
Aar gammel, kirsebærrød ulden Kjole, som hun havde købt paa
en Avktion i den forrige Skovriders Stærvbo, saa stramt, at den
truede med at revne i alle Sømme. Sin sædvanlige Hue havde
hun ombyttet med en af store Strimler omgiven, tæt Kappe. Nu
maatte hun hæve sig ud over Bondestanden og give »Madamen«.
End ydermere betegnede hun det ved hvide Bomuldsstrømper og
Brunels Snørestøvler paa sine uhyre Fødder. Det, der hos andre
Kvinder vilde hedde Smalben, og som hos hende var saa tykt
som en forsvarlig Læg, bovnede frem som en tæt stoppet Pude
inden for og oven over de korte Skafter.

»Føj for Fanden! klang Trodsen i Lars Iversens Indre, da
han saa’ sin paaoktroyerede Genstand, men sit Ansigt havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Nov 21 04:09:56 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/tilskueren/1884/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free