- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 1 (1884) /
180

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts - Dr. med. F. Levison: Mirakelkure

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vilde man da finde Lag paa Lag af franske Revolutionsideer
blandede med patriarkalsk - absolutistiske Forestillinger,
middelalderlig Kraftforgudelse sammen med Brudstykker af romantisk
Kvindekultus, kristelige, jødiske og persiske Religionsaflejringer i
forskellig Mægtighed, men dybest nede, i de stærkeste Lag, de
gamle, uudryddelige Forestillinger fra Menneskehedens Barndom,
som hos alle Folkeslag leve i Æventyr og Folkesagn, og som hvert
Øjeblik gennembryde alt det overliggende og komme frem i
Dagslyset under forskellige Forklædninger, snart som Folketro og
Ammestuehistorier, snart i psevdovidenskabelige Teorier om
Livet efter Døden, Aandernes Samkvem med Menneskene,
Spiritisme o. s. v.

Et af de Punkter i vor Bevidsthed, hvor det er let at
grave en Schakt ned til de dybeste Lag, er den populære
Opfattelse af Lægevidenskab og Lægekunst; det er jo ikke saa længe
siden, at selve Lægevidenskaben har sluppet de sidste Baand, som
knyttede den til det overnaturliges Verden. Endnu for et halvt
Aarhundrede siden kunde en af Københavns bekendteste Læger
anbefale sine Patienter at anvende saakaldte Sympatikure, og i
Lægebøger fra Slutningen af forrige Aarhundrede vil man finde
Sygdomsforklaringer og Raad, der for den moderne Videnskab
tage sig ud som rent Nonsens, naar man ikke ser dem i
Belysning af den historiske Udvikling.

Medens Videnskaben nu helt har sluppet Mystikens
Skygge-haand, holder der sig endnu hos Lægfolk en stor
Tilbøjelighed til at anvende Lægemidler, hvis Virkning mere eller mindre
bevidst søges i hemmelighedsfulde, overnaturlige Kræfter. Og
det er ikke alene blandt Bønderne eller Byalmuen at man finder
denne Higen mod det mystisk-meningsløse, helt op gennem alle
Samfundslag kan man faa Beretninger om vidunderlige Kure,
foretagne ved Sympatimidler eller om aandebesatte Individer,
som i en ekstatisk Tilstand kunne erkende Sygdommens Natur
og give Anvisning paa den rette Behandling uden selv at have
nogen Forstand derpaa, alt ved de Aanders Hjælp, som antages
at tale gennem dem under Besættelsen, den magnetiske Søvn
eller hvad Klædebon, man ellers vælger iil at hylle disse gamle,
overtroiske Forestillinger i.

Ved nu at gennem gaa den folkelige Lægemiddellære finder
man snart, at der trods den tilsyneladende usammenhængende
Vrimmel af Raad og Formler findes visse Systemer af Forestil-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:36:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1884/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free